Aktuelle opslag - Novo Nordisk Foundation Research Meetings
Torsdag d. 20. maj 2010
Nordisk Forskningskomite planlægger at bevilge indtil kr. 300.000 årligt til arrangementer i Norden, f.eks. 1-3 dages symposier (evt. som satellitsymposium ved et større møde), eller invitation af internationalt førende forskere til besøg af kortere varighed i en forsknings-gruppe kombineret med åbne forelæsninger, eller lignende. Der ydes ikke støtte til kursusvirksomhed.
Temaet for aktiviteten skal ligge indenfor endokrinologi eller eksperimentel fysiologi. Hver enkelt bevilling er principielt på kr. 100.000 eller mere.
Der kan søges til projekter i 2011 og 2012.
Ansøgning om bevilling sendes i 5 eksemplarer til:
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup
Telefon: 35 27 66 02
Telefax: 35 27 66 01
Hjemmeside: novonordiskfonden.dk
Ansøgningen skal indeholde begrundelse for forslaget (højst
1 side), beskrivelse af programmet med foreslået tidspunkt samt budget, information om gruppens egen aktivitet på området, og betydningen af arrangementets gennemførelse for egen videre forskningsaktivitet, vedlagt dokumentation for central publikationsaktivitet de seneste 2-3 år (højst 2 sider).
Ansøgningen skal være komplet og modtaget af Novo Nordisk Fonden senest 16. august 2010. Præliminære ansøgninger eller ansøgninger modtaget pr. telefax eller e-mail vil ikke blive behandlet.
