The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

EASD-Novo Nordisk Foundation Diabetes Prize for Excellence

Professor Gökhan Hotamışlıgil modtog EASD–Novo Nordisk Foundation Diabetes Prize for Excellence 2018 for sin ekstraordinære forskningsindsats, der har frembragt banebrydende ny viden om sammenhæng mellem fedme og diabetes og potentielle muligheder for behandling.

 

Ny viden om diabetes

EASD-Novo Nordisk Foundation Diabetes Prize for Excellence uddeles som anerkendelse af et fremragende forskningsmæssigt eller teknologisk bidrag, der øger vores viden om diabetes, dens sygdomsmekanismer eller dens komplikationer.

Prisen er på DKK 6 mio., hvoraf DKK 1 mio. er en personlig hæderspris, mens DKK 5 mio. er et rådighedsbeløb til forskning.

Prisen tildeles en internationalt anerkendt forsker, der har ydet signifikante bidrag til diabetesforskningen. Prismodtagerens forskning kan have fokus på forebyggelse, behandling og/eller fysiologisk-biokemisk grundforskning. Forskningen kan også være klinisk orienteret. Prisen kan endvidere uddeles for ”årtiets opdagelse” inden for diabetesforskning.

Øvrige selektionskriterier:

  • Videnskabelige bidrag til diabetesforskning (sygdomsforståelse, forebyggelse, diagnostik eller behandling) er den primære faktor i udvælgelsesprocessen,
  • Kun ansatte på universiteter, hospitaler eller andre non-profit institutioner kan komme i betragtning,
  • Kandidaten skal være højt anerkendt og kan komme fra hele verden.

Prisen uddeles i samarbejde mellem European Association for the Study of Diabetes (EASD) og Novo Nordisk Fonden. Prismodtageren udvælges af et særligt bedømmelsesudvalg nedsat af EASD, mens pengebeløbet doneres af Novo Nordisk Fonden.

EASD afholder årligt i skiftende byer et videnskabeligt møde med deltagelse af ca. 18.000 diabetesforskere fra flere end 130 lande. Prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med dette møde.

- EASD er stolt af at samarbejde med Novo Nordisk Fonden om at anerkende de personer, der aktivt kæmper for at stoppe et af de skelsættende sundhedsproblemer i det 21. århundrede, siger Andrew J.M. Boulton, præsident, EASD.

Videnskabelig fortræffelighed

Flere end 370 millioner mennesker på verdensplan har diabetes, og tallet forventes at stige til 550 millioner i 2030, hvilket gør sygdommen til en af de største globale sundhedsmæssige udfordringer.

Med indstiftelse af prisen ønsker Novo Nordisk Fonden udover at belønne og fremme individuel videnskabelig excellence at muliggøre innovativ forskning, der kan føre til ny viden om diabetes til gavn for mennesker med denne sygsom samt at stimulere interessen for videnskab og teknologi i samfundet.

 

News room