The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

Hagedorn Prisen

Professor Asbjørn Mohr Drewes blev valgt som modtager af Hagedorn Prisen 2018 for sin banebrydende og internationalt anerkendte forskning inden for smerter og mavetarmsygdomme.

 

Fremragende forskningsindsats

Hagedorn Prisen blev oprettet af Dansk Selskab for Intern Medicin i 1966. Prisen uddeles af selskabet på dets årsmøde som belønning for en fremragende forsknings- eller udviklingsindsats inden for et område af dansk intern medicin. Prisen er på 1.500.000 kr., opdelt i 250.000 kr. som en personlig pris, og 1.250.000 kr. til forskning eller udviklingsarbejde. Med prisen følger tildelingen af Hagedorn Medaljen.

Prisen blev indstiftet i anledning af Dansk Selskab for Intern Medicins 50 års jubilæum i anerkendelse af den indsats, som dr. med. Hans Christian Hagedorn (1888-1971) har udøvet for lægevidenskaben.

Hans Christian Hagedorn var gennem sin karriere en af Danmarks førende forskere inden for behandling af diabetes. Han var i 1917 med til at udvikle den første brugbare metode til blodsukkerbestemmelse, og i 1922 indledte han et samarbejde med fysiologen August Krogh og apotekeren August Kongsted om udvikling af insulin – et samarbejde, der blev startskuddet til oprettelsen af Nordisk Insulinlaboratorium (1923) og Nordisk Insulinfond (1926), i dag kendt som Novo Nordisk A/S og Novo Nordisk Fonden.

Oprindeligt var Hagedorn Prisen forankret i sin egen fond med midler tilvejebragt fra Nordisk Insulinlaboratorium og med Dansk Selskab for Intern Medicins bestyrelse som fondsbestyrelse. Da fondens midler blev utilstrækkelige til at danne grundlag for en pris af rimelig størrelse, blev kapitalen i 2008 overført til Novo Nordisk Fonden, som herefter har stillet prisen til rådighed for Dansk Selskab for Intern Medicin. Hvem der modtager prisen besluttes af bestyrelsen i Dansk Selskab for Intern Medicin på baggrund af indstillinger fra selskabets medlemmer. Prisen overrækkes af formanden for Dansk Selskab for Intern Medicin og Novo Nordisk Fondens direktør.

 

News room

Prismodtager har afdækket samspillet mellem hjerne og tarm

Mandag d. 19. februar 2018

Professor Asbjørn Mohr Drewes, Aalborg Universitetshospital, modtager Hagedorn Prisen 2018 for sit pionerarbejde inden for forskning i smerter og mave-tarm-sygdomme. Prisen er på 1,5 mio. kr.