The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris

Michael Beck, Stubbæk Skole i Sønderjylland, samt Caroline Matthiassen og Ole Grevald, Skt. Josefs Skole i Roskilde, modtog Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2018. Her er de flankeret af deres skoleledere ved prisoverrækkelsen.

 

Inspirerende undervisning

Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris er målrettet engagerede og dygtige lærere i fagene fysik/kemi, biologi, geografi og matematik.

Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats inden for naturfaglig undervisning i grundskolens udskoling.

Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris uddeles årligt og er delt i to priser; en til en lærer øst for Storebælt og en til en lærer vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på DKK 250.000 bestående af en personlig hæderspris på DKK 50.000 og DKK 200.000 til skolen. Andelen, som tilfalder skolen, skal anvendes til udvikling af den naturfaglige undervisning (fx indkøb af eksperimentelt udstyr, opgradering af lokaler eller efteruddannelse).

Prisen uddeles til en lærer efter indstilling fra dennes skoleleder. Børn/unge, forældre og kolleger opfordres til at foreslå kandidater til skoleleder, som så kan indstille via linket ved ansøgningsinfo. En eller flere lærere samt teams på op til tre personer fra samme skole kan indstilles. Hvis prisen gives til et team, deles beløbet i den personlige hæderspris af prismodtagerne. Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris kan ikke modtages af lærere fra samme skole i de følgende fire år efter prismodtagelse, men tidligere indstillede kandidater, der ikke har modtaget prisen, må gerne genindstilles.

Blandt de indstillede kandidater udvælges prisvinderne af Komite for Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser. 

Priserne bliver overrakt på Big Bang konferencen den 2. april 2019. Prismodtagerne opfordres til at deltage i en paneldebat med prismodtagere af Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris, Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris samt Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsundervisere på Læreruddannelsen.

 

News room

Elevernes nysgerrighed driver modtagerne af Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris

Fredag d. 06. april 2018

Nogle elever stiller sig op og ’battler’ mod ukendte lærere om at programmere robotter på den stor naturfaglige Big Bang-konference. Andre elever indtager foredragssalen på det lokale...