The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris

Deadline for indsendelse af indstillinger er 9. februar 2017 kl. 16.00.

Prismodtagere besluttes af et bedømmelsesudvalg nedsat i regi af Astra og Novo Nordisk Fonden.

 

Prisoverrækkelse
Overrækkelse af prisen sker ved finalen for talent konkurrencen Unge Forskere, der finder sted 25. april 2017 i Forum i København.

 

Novo Nordisk Fonden indkalder indstillinger til Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2017

Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en ekstraordinær indsats inden for naturvidenskabelig undervisning på grundskoleniveau i Danmark.

Naturfagslærerprisen uddeles årligt og er delt i to priser; en til en grundskolelærer øst for Storebælt og en til en grundskolelærer vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på DKK 250.000 bestående af en personlig hæderspris på DKK 50.000 og DKK 200.000 til skolen. Andelen, som tilfalder skolen, skal anvendes til udvikling af den naturfaglige undervisning (fx indkøb af nyt undervisningsmateriale eller opgradering af lokaler/inventar til naturfagsundervisning).

 

Prisen er rettet mod lærere i den danske grundskole. Lærere, der underviser inden for fagblokken naturfag kan komme i betragtning. Det vil sige:
 

  • Natur/teknologi
  • Geografi
  • Biologi
  • Fysik/kemi
  • Matematik

 

Hovedkriteriet er, at kandidaterne har leveret en ekstraordinær undervisningsindsats inden for et eller flere af disse fag. I udvælgelsen lægges der endvidere vægt på, at kandidaterne:
 

  • Gør en særlig indsats for at skabe glæde ved og motivere eleverne for de naturvidenskabelige fag
  • Deler viden om færdigheder inden for naturfagene (via fx websites, blogs eller ved at udarbejde undervisningsmaterialer)
  • Deltager aktivt i udadrettede naturfagsaktiviteter med eleverne
  • Har fokus på talentarbejde og klassekonkurrencer
  • Bidrager til at fremme et stimulerende naturfagligt miljø på skolen

 

Alle elever, forældre, kolleger og skoleledere tilknyttet den pågældende skole kan komme med forslag, men indstillingen skal foregå via den pågældendes skoleleder ved indsendelse af skema til Novo Nordisk Fonden. Hvis der indstilles flere lærere fra samme skole, skal der være tale om individuelle indstillinger.

 

Gå til skema.

 

Den indstillede lærer skal være indforstået med at blive indstillet. Tidligere vindere af prisen kan ikke indstilles før efter 5 år.

 

Deadline for indsendelse af indstillinger er 9. februar 2017 kl. 16.00.

 

Prismodtagere besluttes af et bedømmelsesudvalg nedsat i regi af Astra og Novo Nordisk Fonden.

Prisoverrækkelse

Overrækkelse af prisen sker ved finalen for talent konkurrencen Unge Forskere, der finder sted 25. april 2017 i Forum i København.

 

Kontakt

Maj Leth-Espensen

Project Officer: Education and Outreach

Tlf.: +45 3527 6612

Email: mjlt@novo.dk