The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

NOVO NORDISK FONDENS NATURVIDENSKABELIGE GYMNASIELÆRERPRIS

Thomas Lynghøj Christensen, Holstebro Tekniske Gymnasium, og Marianne Johansson, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, modtog Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris 2018. Her er de flankeret af deres rektorer under prisoverrækkelsen.

 

Inspirerende undervisning

Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris er målrettet engagerede og dygtige gymnasielærere i fagene biologi, kemi, fysik, naturgeografi, bioteknologi, astronomi, geovidenskab, matematik og teknologifag.

Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats inden for naturvidenskabelig undervisning på ungdomsuddannelserne.

Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris uddeles årligt og er delt i to priser; en til en gymnasielærer øst for Storebælt og en til en gymnasielærer vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på DKK 250.000 bestående af en personlig hæderspris på DKK 50.000 og DKK 200.000 til gymnasiet. Andelen, som tilfalder gymnasiet, skal anvendes til udvikling af den naturvidenskabelige undervisning (fx indkøb af eksperimentelt udstyr, opgradering af lokaler/inventar eller efteruddannelse).

Prisen uddeles til en gymnasielærer efter indstilling fra dennes rektor. Unge, forældre og kolleger opfordres til at foreslå kandidater til rektorer, som så kan indstille via linket ved ansøgningsinfo. En eller flere gymnasielærere samt teams på op til tre personer fra samme gymnasium kan indstilles. Hvis prisen gives til et team, deles beløbet i den personlige hæderspris af prismodtagerne. Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris kan ikke modtages af gymnasielærere fra samme gymnasium i de følgende fire år efter prismodtagelse.

Blandt de indstillede udvælges prisvinderne af en komite nedsat af Novo Nordisk Fonden. Evalueringskomiteen består af:

  • Professor og centerleder Claus Michelsen, Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, Syddansk Universitet (formand)
  • Lektor Jan Sølberg, Institut for Naturfagenes Didaktik, København Universitet
  • Lektor Lars Brian Krogh, VIA University College
  • Lektor Thorleif Frøkjær, University College Copenhagen
  • Lektor Hanne Møller Andersen, Aalborg Katedralskole
  • Lærer Aff Hjarnø, Store Heddinge Skole

Priserne blev overrakt på Big Bang konferencen den 5. april 2018. Prismodtagerne deltog den efterfølgende dag i en paneldebat med prismodtagere af Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris, Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris samt Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsundervisere på Læreruddannelsen.

 

News room