The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research

Vi er her ikke for at levere det ordinære eller bekræfte det velkendte. Vi er her for at være nytænkende og skabe det uventede – gerne den viden, der kan revolutionere kampen mod globale trusler som diabetes og fedme.

 

TORBEN KLEIN, CAND. SCIENT., DIREKTØR, NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BASIC METABOLIC RESEARCH

GRUNDLÆGGENDE INDSIGT I DIABETES OG FEDME

Diabetes og fedme er blandt nutidens hurtigst voksende globale sundhedsproblemer. Type 2-diabetes kan medføre invaliderende skade på menneskets øjne, nyrer, hjerte og hjerne. Globalt har omkring 370 millioner mennesker type 2-diabetes, og antallet forventes at stige til flere end 550 millioner i 2030. Tæt på 275.000 danskere er blevet diagnosticeret med type 2-diabetes, og det vurderes, at lige så mange har sygdommen uden at vide det.

Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research’s målsætning er at forstå årsagerne til diabetes og fedme ved at forske i de molekylære mekanismer, som ligger bag udviklingen af disse sygdomme. Centrets forskere undersøger, hvordan interaktionerne mellem arv og miljø påvirker menneskets stofskifte. For eksempel forskes i, hvordan kroppens energiforbrug reguleres, og i, hvordan faktorer som tarmbakterier og fysisk træning påvirker stofskiftet og helbredet. Målet med forskningen er at etablere et grundlag for at udvikle nye metoder til at diagnosticere, forebygge og helbrede diabetes og fedme.

OPTIMERING AF VIDENSDELING

Centret efterstræber at udføre forskning og tilbyde forskningsuddannelse vedrørende stofskiftet på højeste internationale niveau og arbejder målrettet på at etablere sig som et førende globalt forskningscenter på området. Centret fokuserer på følgende aspekter af, hvordan arv og miljø påvirker stofskiftet:

  • Opdagelse og validering af potentielle nye behandlings- og forebyggelsesmetoder baseret på de menneskelige gener og tarmbakterier.
  • Gennem studier af næringsstoffernes effekt på epigenetik og signalveje at udvikle den molekylære og cellemæssige forståelse for, hvordan diæt, vægttab og fysisk aktivitet kan forebygge og behandle type 2-diabetes.
  • Studiet af menneskets tarmhormoner og deres registrering af næring og metabolitter som grundlag for udvikling af nye og bedre metoder til at behandle personer med type 2-diabetes og fedme.
  • Udviklingen af nye og innovative visualiseringsteknikker til analyse af musklers og levers regulering af glucose- og fedtstofskiftet., for at undersøge hvordan dette forandrer sig hos personer med insulinresistens og type 2-diabetes.

- Centret samarbejder med andre forskningsgrupper inden for feltet og har etableret vigtige forskningsalliancer med førende forskergrupper fra universiteter verden rundt. Formålet er at optimere international vidensdeling, skabe synergi og styrke vores forskning fremadrettet, siger centrets direktør, cand. scient. Torben Klein.

Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research er etableret på Københavns Universitet, der i 2010 fik en 10-årig bevilling på DKK 885 millioner fra Novo Nordisk Fonden til etablering og drift af centret. Centret åbnede samme år, og der arbejder i dag 173 personer.