The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem Cell Biology

Dét, der tiltrækker mig, er den enorme udfordring, det indebærer at opbygge et stamcellecenter, som har et reelt potentiale til at konkurrere med resten af verden.

 

HENRIK SEMB, PROFESSOR, DIREKTØR, NOVO NORDISK FOUNDATION SECTION FOR BASIC STEM CELL BIOLOGY

STAMCELLER UNDER FORVANDLING

Pluripotente stamceller kan udvikle sig til en hvilken som helst type celle i menneskekroppen, f.eks. hjerneceller, blodceller eller hudceller. Da mange alvorlige sygdomme skyldes tilstande, hvor celler mangler eller ikke fungerer, er der et stort behandlingsmæssigt potentiale, hvis forskere i laboratoriet kan forstå og efterligne udviklingen fra stamcelle til specialiseret celle.

Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem Cell Biology (BasicStem) er en af to sektioner i Det Danske Stamcellecenter (DanStem). Sektionen udfører grundforskning inden for udviklings-, stamcelle- og molekylærbiologi. Forskerne undersøger bl.a., hvordan man i laboratoriet kan påvirke stamceller til at udvikle sig i en bestemt retning, og hvilken rolle kræftstamceller spiller i udvikling af forskellige typer af kræft. Ambitionen er at frembringe viden, som kan danne grundlag for nye, mere målrettede og effektive behandlingsmetoder til henholdsvis diabetes og kræft.

Sektionen består af i alt ni internationalt anerkendte forskningsgrupper – heraf fem rekrutteret fra henholdsvis Sverige, Schweiz, Skotland, England og USA. Alle grupper har veletablerede, globale netværk og deltager aktivt i adskillige internationale forskningsprojekter.

The Section for Strategic Translational Stem Cell Research and Therapy (TransStem), DanStems anden sektion, er støttet af Danmarks Innovationsfond (tidligere Det Strategiske Forskningsråd). TransStems formål er at translatere lovende, nye forskningsresultater, så de aktivt kan indgå i udvikling af nye behandlingsmetoder.

TVÆRFAGLIGHED

- Vi stræber efter at gøre vigtige opdagelser gennem grundforskning i stamceller. Centret spiller også en aktiv rolle i uddannelse af den næste generation stamcelleforskere der arbejder med både grundforskning og klinisk forskning, og som forhåbentlig vil kunne udfordre de nuværende videnskabelige dogmer og udvikle sig til fremtidens ledere inden for feltet, siger centerdirektør, professor Henrik Semb.

Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem Cell Biology er etableret på Københavns Universitet, som i 2010 modtog en 10-årig bevilling på DKK 350 millioner fra Novo Nordisk Fonden, hvoraf DKK 30 millioner er reserveret til nationalt forskningssamarbejde.

I 2015 bevilligede Novo Nordisk Fonden yderligere DKK 235 millioner til strategisk udvidelse af sektionen. Dermed har Novo Nordisk Fonden samlet bidraget med DKK 585 millioner til sektionen. Sektionen åbnede i 2011, og der arbejder i dag 128 personer.

 

News room

Novo Nordisk Fonden giver 235 millioner til forskning i stamceller

Mandag d. 23. november 2015

Novo Nordisk Fonden har bevilget 235 millioner kroner til styrkelse og udvidelse af Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem Cell Biology ved Københavns Universitet.

Relaterede emner