The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

Novo Nordisk Prisen

Professor Poul Nissen modtog Novo Nordisk Prisen 2017 for sine banebrydende forskningsstudier af ionpumpers struktur og mekanisme. Gennem sin forskning har han klarlagt, hvordan bl.a. ioner og næringsstoffer transporteres ind og ud af celler.

 

Til gavn for lægevidenskaben

Novo Nordisk Prisen blev uddelt første gang i 1963 og gives som belønning for enestående lægevidenskabelig forskning eller anden forskningsindsats, der kan komme lægevidenskaben til gode. Tildelingen af prisen skal ske for en overvejende dansk indsats.

Prisen uddeles af Novo Nordisk Prisbedømmelseskomite på baggrund af forslag fra tidligere prismodtagere eller priskomiteens medlemmer.

Prisen uddeles årligt og er på 3 mio. kr.  – de 500.000 kr. er en personlig hæderspris, og det resterende beløb er et rådighedsbeløb til forskningsformål inden for prismodtagerens fagområde. Prisen kan ikke tildeles bestyrelsesmedlemmer i Novo Nordisk Fonden eller medlemmer af fondens komiteer og udvalg. Prisen kan heller ikke tildeles bestyrelsesmedlemmer, direktører eller ansatte i Novo Gruppen.

Da prisen blev uddelt første gang den 16. februar 1963 var den på 50.000 kr. Siden er prisbeløbet gradvist øget, indtil det i 2015 kom op på den nuværende størrelse. Overrækkelsen af prisen sker i marts ved en festlighed, hvor fondens samarbejdspartnere og prismodtagerens gæster deltager. Prismodtageren giver her en introduktion til sin forskning. Endvidere afholdes en festforelæsning på godt en time på modtagerens arbejdsplads, og inden udgangen af året afholdes et internationalt symposium inden for modtagerens videnskabsområde arrangeret af prismodtageren og fonden.

Fra 1963 og frem til 1989 bar prisen navnet Novo Prisen, hvorefter den fik sit nuværende navn.

 

News room