The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

Organisation

Et åbent vindue til verden

Novo Nordisk Fondens bestyrelse har nedsat en række komiteer og udvalg, som udmønter bestyrelsens uddelingsbeslutninger til støtte af projekter, stipendier, forskningslederprogrammer, symposier og hæderspriser. Komiteerne og udvalgene fungerer herved som fondens vindue til forskningsmiljøerne.

Medlemmer af fondens komiteer og udvalg er internationalt anerkendte fageksperter på deres respektive områder og har ofte erfaring fra medlemskab af forskningsråd og akademiske bedømmelsesudvalg. De forskellige komiteer og udvalg har derfor stærke forudsætninger for at vurdere projekternes kvalitet, nyhedsværdi og gennemførlighed, hvormed sikres en høj kvalitet i uddelingerne.

Fonden omfatter i dag to større komiteer samt 11 øvrige udvalg og komiteer, som i alt tæller omkring 50 eksperter.

Fælles retningslinjer

Fonden har udarbejdet fælles retningslinjer for valg af medlemmer til alle komiteer og udvalg. Målet med retningslinjerne er at sikre kontinuitet og høj faglighed i udvalgene kombineret med løbende fornyelse.

Medlemmer vælges af fondens bestyrelse for en periode af op til fire år, med mulighed for forlængelse for en periode af op til yderligere to år. Fondsbestyrelsen vælger en formand for komiteen eller udvalget, også for en periode af op til fire år, med mulighed for genvalg for en periode af op til to år. Den samlede periode som medlem og formand i en komite eller udvalg, kan dog ikke overstige ti år. Medlemmerne skal i alle tilfælde fratræde ved udgangen af det kalenderår, hvori de fylder 70 år. Alle medlemmer modtager et honorar for deres arbejde i komiteen eller udvalget.

Novo Nordisk Fonden har formuleret habilitetsregler for medlemmer af fondens komiteer og udvalg samt retningslinjer for behandling af indkomne ansøgninger om støtte.

Medlemmer af de enkelte komiteer og udvalg kan findes ved at klikke i menuen til venstre på denne side.