The page cannot be displayed because you are using Internet Explorer version 8 or lower.

Please consider upgrading your browser here

Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Accepter

 
 
 
 

Hvad er fonden?

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to formål; at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen, og at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Vision og mission

Verden står over for store udfordringer, fordi befolkningstallet stiger og befolkningen bliver ældre. Samtidig er sundheden og miljøet under pres: flere lider af livsstilssygdomme, der bliver færre ressourcer, og CO2-udledningen stiger.

Der er behov for mere forskning, så verden kan blive bedre til at bekæmpe sygdomme og bruge naturens ressourcer klogere.
 

Novo Nordisk Fondens vision er:

- at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd.


Fonden udnytter sin uafhængighed, fleksibilitet og sit langsigtede perspektiv til at fremme forskning i verdensklasse. På den måde bidrager fonden til at udvikle løsninger på morgendagens presserende udfordringer — til gavn for den enkelte og for samfundet.
 

Novo Nordisk Fondens mission er:

1) at vores virksomheder skaber forretningsmæssige resultater i verdensklasse.
Det skal ske gennem forskningsbaserede produkter og ydelser, der forbedrer bekæmpelse af sygdomme og udnyttelse af naturens ressourcer.
 

2) at fremme universiteters og hospitalers forskning inden for sundhedsvidenskab og bioteknologi.
Det skal ske gennem fortsat udvikling af et kundskabsmiljø, hvor idérige talenter kan udføre forskning af højeste kvalitet.