Ansøg om midler

NNF Gæsteforskerstipendiat i kunst og kunsthistorie 2024

Kald åbner
24 October 2023
Kald lukker
16 January 2024 2:00pm (CET)
Tidspunkt for afgørelse
Mid April 2024
Tilbagevendende kald
November 2024
Retningslinjer for ansøgning

Formål

Novo Nordisk Fonden ønsker at tiltrække internationale topforskere i kunst og kunsthistorie til uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark for derigennem at styrke og inspirere disse faglige miljøer samt skabe udsyn og indblik i aktuelle strømninger i kunsten og kunsthistorien.

 

Om bevillingen

Beløb

Op til DKK 1.5 millioner pr. bevilling

Komite

Komite for Forskning i Kunst og Kunsthistorie

Kontakt

Kontakt vedrørende indhold: Clarissa Løkkegaard Engelholm. Kontakt vedrørende ansøgning/NORMA: Julie Krener.
Clarissa Løkkegaard Engelholm
Project Manager
+45 3527 6526 [email protected]
Julie Krener
Grant Manager
+45 2222 6426 [email protected]

Forskningsfelt

Gæsteforskerstipendierne tildeles ambitiøse og excellente projekter inden for kunsthistorie og billedkunst.

Det foreslåede projekt skal udvise relevans for billedkunst og for forskningsmiljøet på værtsinstitutionen.

Gæsteforskerstipendiet kan søges af universiteter og kunstakademier i Danmark, der har forskning og undervisning inden for kunsthistorie og billedkunst.

Arkitektskoler, designskoler, filmskoler og musikskoler kan ikke søge stipendiet.

Gæsteforskeren skal være en forsker eller kunstner på tenure track adjunkt niveau, lektorniveau eller professorniveau fra et anerkendt universitet, forskningsinstitution eller kunstakademi uden for Danmark. Gæsteforskeren kan ligeledes være frit praktiserende billedkunstner, såfremt denne på baggrund af faglige kvalifikationer og erfaring vurderes af værtsinstitutionen til at være på tenure track adjunkt niveau eller højere inden for den gældende ansættelsesbekendtgørelse for kunstneriske og videnskabelige ansatte.

Gæsteforskeren skal være forankret ved den danske værtsinstitution i bevillingsperioden og deltage aktivt i forskningen og undervisningen ved pågældende institution, fx gennem masterclasses og kortere kurser.

Selve ansøgningen skal udarbejdes og indsendes af en ledende forsker inden for det relevante faglige felt ved den danske værtsinstitution. Det er dog også muligt for flere danske institutioner at samarbejde om gæsteforskerstipendiet.

Det er en forudsætning at modtagerinstitutionen selv afklarer alle skatteforhold og takster samt hjælper med arbejds- og opholdstilladelse til gæsteforskeren.

Ansøger må kun indsende én ansøgning for et specifikt projekt/formål pr. kalenderår.

Varighed og støtte

Stipendiet kan have en varighed på 3-12 måneder bestående af  én sammenhængende periode eller en række besøg ved de involverede institutioner.

Gæsteforskeren støttes med maksimalt DKK 125.000 per måned. Der kan søges om støtte til løn/honorar til gæsteforskeren, rejse- og opholdsudgifter, udgifter i forbindelse med flytning, netværksaktiviteter, publikation, bench fee samt et administrationsbidrag på op til 5% af den samlede bevilling.

Evalueringskriterier

Fondens komite for forskning i kunst og kunsthistorie evaluerer ansøgninger baseret på følgende kriterier:

  • Gæsteforskerens akademiske/kunstneriske kvalifikationer
  • Vigtighed og relevans af den ekspertise, gæsteforskeren bibringer værtsinstitutionen og eventuelle samarbejdsinstitutioner, herunder betydning for forskning og undervisning på institutionen
  • Kvaliteten af forsknings- og undervisningsmiljøet på den danske værtsinstitution og eventuelle samarbejdsinstitutioner.

Ansøgningsproces

Det er vigtigt, at ansøger læser vejledningen grundigt i sin helhed, inden ansøgningsprocessen påbegyndes, da denne indeholder det komplette opslag samt detaljeret information om ansøgningsprocessen.

Ansøgningen skal udfyldes og indsendes via fondens ansøgningssystem, som er tilgængeligt fra den 24. oktober 2023. Ansøgningen kan udfærdiges på dansk eller engelsk.

 

 

Grant listings

All the projects we have funded are listed here. You can customise your search by grant year and category and use free text search.
GRANT

Managing a grant

Read more about how to manage a grant and what general information you need as a grant holder.