Up to DKK 3 mio. per grant available for granting
December 2018
Formål
Formålet er at fremme dansk forskning af højeste internationale kvalitet indenfor den biovidenskabelige og basale biomedicinske forskning, primært med fokus på grundforskning med relevans for den humane organisme.
Forskningsfelter
Forskningsfelter kan være, men er ikke begrænset til: molekylærbiologi, cellebiologi, bioinformatik, biologisk modellering, proteinkemi, enzymologi, genetik, mikrobiologi, plantebiologi, dyremodeller, farmakologi, eksperimentel fysiologi, biofysik, biokemi, biologi, biostatistik etc.
Forskningen udføres typisk i dyr, model-systemer, cellulære eller sub-cellulære systemer, in vitro eller in silico. Forskningen inkluderer typisk ikke patienter, og skal ikke nødvendigvis være rettet mod et specifikt klinisk område.
Forudsætninger
Det ansøgte projekt skal være forankret ved et universitet, hospital eller anden vidensinstitution i Danmark.
Ansøger (PI) skal være en erfaren og uafhængig forsker, som allerede har etableret sit eget forskningsfelt og demonstreret evne til at gennemføre original forskning på højt internationalt niveau, eller en forsker, der er ved at etablere sig som selvstændig forsker.
Ph.d.-studerende og postdocs under vejledning kan ikke tages i betragtning som ansøgere under dette virkemiddel.
Støtte
Der er i alt DKK 80 millioner til uddeling af: 1-, 2- og 3-årige projektbevillinger på DKK 300.000 – 1.000.000 pr. budgetår.
Ansøgningsproces
Ansøgningen udformes på engelsk og indsendes via fondens ansøgningssystem fra den 8. august 2018.
Vi anbefaler, at ansøger læser ansøgningsvejledningen ”Guidelines for Applicants – Project Grants in Bioscience and Basic Biomedicin 2018” i sin helhed inden ansøgningsprocessen påbegyndes, da den indeholder detaljeret information om opslaget og ansøgningsprocessen.
Disse guidelines opdateres med detaljer vedr. det nye ansøgningssystem i forbindelse med åbningen af opslaget den 8. august.