menu
https://novonordiskfonden.dk/da/michael-beck/

Michael Beck

Michael Beck

Indholdsfortegnelse

Naturfagslærerpris 2018 VEST

Michael Beck er naturfagslærer på Stubbæk Skole, hvor han ihærdigt og målrettet bidrager til både teknologiske og naturorienterede undervisningsaktiviteter.

Michael Beck brænder for sit fag, og det smitter alle omkring ham. Han viser eleverne, hvordan teknologi i naturfag skaber udvikling – både lokalt og globalt. Hans tydelige og visionære undervisning får elevernes nysgerrighed og videbegærlighed til at gro og spire. Leg og bevægelse går side om side med den faglige del. Eksempelvis bygger Michael Beck sammen med eleverne en tømmerflåde, som testes i fjorden.

Michael Beck bygger bro mellem undervisningsniveauerne og engagerer eleverne ved at give dem autentiske udfordringer. Hvert år er han foregangsmand for aktiviteter, hvor store elever er medundervisere eller igangsættere for mindre elever. 26 elever var på kursus for efterfølgende at anvende deres viden ved gennem to dage at undervise 300 elever i Lego Mindstorm og programmering.

Michael Beck vejleder og deler gerne sin viden om programmering og kodning med kolleger. Han inspirerer også kolleger på Big Bang konferencen, hvor han som et særsyn tager elever med. Her deler Michael Beck sin viden om naturfagsundervisningen samt om, hvordan man trækker på forskellige ressourcer i undervisningen. Naturskoler og lokale erhvervsvirksomheder inddrages i naturfagsforløb og til at sponsorere materialer og udendørsaktiviteter.

Med prisen hædres Michael Beck for en ekstraordinær undervisningsindsats, der bygger bro mellem undervisningen i naturfag og den omkringliggende verden.

Se de øvrige modtagere af Naturfagslærerprisen her.