Ansøg om midler

120 millioner uddelt til forskningsledere på alle karrieretrin

Nyt program skal understøtte den fortsatte udvikling af topforskere ved at sikre stabile økonomiske rammer for forskerne.

Novo Nordisk Fonden har uddelt 12 bevilling af hver ca. 10 mio. kr. til dygtige og kreative forskningsledere på forskellige karrieretrin ved bl.a. Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Formålet med bevillingerne er at sikre, at de bedste forskningsledere får mulighed for at forfølge ambitiøse og betydningsfulde projekter.

Bevillingerne er de første i Novo Nordisk Fondens nye ’Research Leader Programme’, der blev oprettet sidste år. Programmet fokuserer på grundforskning inden for det biomedicinske og biovidenskabelige forskningsfelt og består af tre forskellige typer af bevillinger:

  • Hallas-Møller Emerging Investigator – målrettet unge lovende forskningsledere til etablering af egen forskningsgruppe og profil.
  • Hallas-Møller Ascending Investigator – målrettet yngre til midaldrende excellente lektorer til at konsolidere deres forskningsgruppe og profil.
  • Distinguished Investigator – målrettet professorer på højeste internationale niveau.

Bevillingsmodtagerne i 2018 inden for de enkelte kategorier er:

Hallas-Møller Emerging Investigator:

Agnete Kirkeby, Københavns Universitet.
Morten Salling Olesen, Københavns Universitet
Peter Refsing Andersen, Aarhus Universitet
Nicholas Taylor, Københavns Universitet

Læs mere om de fire Hallas-Møller Emerging Investigator-modtagere og deres projekter her

Hallas-Møller Ascending Investigator:

Xu Peng, Københavns Universitet
Ditlev Egeskov Brodersen, Aarhus Universitet
Jacob Fog Bentzon, Aarhus Universitet
David E. Gloriam, Københavns Universitet

Læs mere om de fire Hallas-Møller Ascending Investigator-modtagere og deres projekter her

Distinguished Investigator:

Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet
Anders H. Lund, Københavns Universitet
Mikkel Heide Schierup, Aarhus Universitet
Niels Mailand, Københavns Universitet

Læs mere om de fire Distinguished Investigator-modtagere og deres projekter her

Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Research and Innovation Grants, Novo Nordisk Fonden, siger: ”Med det nye forskningslederprogram ønsker vi at sikre, at excellente forskningsledere på de forskellige trin i deres karrierer har mulighed for at forfølge ambitiøse og relevante projekter ved hjælp af en målrettet og længerevarende bevilling, der kan sikre fokus, kontinuitet og stabilitet i deres forskning.”

Novo Nordisk Fonden afsatte sidste år 600 mio. kr. til etablering af det nye forskningslederprogram, hvor der årligt vil blive uddelt op til 120 mio. kr. i form af op til 12 femårige bevillinger på hver op til 10 mio. kr.

Yderligere information

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, Novo Nordisk Fonden
tlf.: 3067 4805, [email protected]