menu

Ændringer I Novo Nordisk Fondens Bestyrelse

16 mar
2017

På et bestyrelsesmøde i Novo Nordisk Fonden i dag er Sten Scheibye blevet genvalgt som formand og Steen Riisgaard som næstformand.

Lars Rebien Sørensen er blevet valgt som nyt medlem af bestyrelsen. Efter seks år i bestyrelsen har Karsten Dybvad samtidig valgt at træde ud.

De øvrige vedtægtsvalgte medlemmer af bestyrelsen, der udgøres af Bo Ahrén, Lars Fugger og Marianne Philip, blev alle genvalgt. Medarbejderrepræsentanterne var ikke på valg.

Fondsbestyrelsen består herefter af Sten Scheibye, formand, Steen Riisgaard, næstformand, Bo Ahrén, Lars Fugger, Marianne Philip, Lars Rebien Sørensen, Désirée J. Asgreen, Anne Marie Kverneland og Lars Bo Køppler.

Da meddelelsen om Lars Rebien Sørensens fratrædelse som CEO for Novo Nordisk A/S blev udsendt den 1. september 2016, blev det samtidig meddelt, at det var planen, at han ville blive indstillet til bestyrelserne i Novo Nordisk Fonden og Novo A/S.

”Der er meget stor respekt om de resultater, som Lars Rebien Sørensen har opnået i de 16 år, hvor han har stået i spidsen for Novo Nordisk A/S. Vi ser frem til at kunne drage nytte af hans mange kompetencer og lange erfaring i Novo Nordisk Fondens bestyrelse,” siger Sten Scheibye.

”Karsten Dybvad har valgt at udtræde af bestyrelsen for at kunne frigøre tid til den videre udvikling af Dansk Industri, hvilket vi med beklagelse har måttet tage til efterretning. Karsten har været med i bestyrelsen i seks år og gjort en stor og meget værdifuld indsats i en periode, hvor Novo Nordisk Fonden i væsentlig grad har øget sine uddelinger og aktiviteter og derved forstærket sit samfundsengagement,” siger Sten Scheibye.

På baggrund af Karsten Dybvads udtræden har Novo Nordisk Fondens bestyrelse igangsat en søgning efter et nyt medlem til bestyrelsen med baggrund i civilsamfundet.

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, Novo Nordisk Fonden, tlf.: 3067 4805,
e-mail: cims@novo.dk

Lars Rebien Sørensen er blevet valgt som nyt medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close