Få videnskabelige opdagelser på det cellulære niveau formår at blive omsat til lægemidler til gavn for hele verden. Forskere kalder det for ”Valley of Death” – Dødens dal, hvor alt for mange opdagelser af potentielle lægemiddelmål ender deres dage.
Nogle forskere arbejder dog på at bygge bro over Dødens dal, så mange flere grundvidenskabelige opdagelser kan blive til faktiske lægemidler.
En af disse forskere er den internationalt anerkendte professor Peter Carmeliet. Peter Carmeliet har indtil nu bedrevet sin forskning fra hjemlandet Belgien, men den forskning bliver med en bevilling på 50 mio. kr. i form af et såkaldt Laureate Research Grant fra Novo Nordisk Fonden nu videreført på Aarhus Universitet.
”Problemet er, at der stadig er lang vej fra opdagelsen af et nyt lægemiddelmål, til at det lægemiddelmål bliver interessant for lægemiddelindustrien. Min forskning handler om at kunne gøre mange flere lægemiddelmål interessante, så en masse grundvidenskabelige opdagelser ikke ender i Dødens dal,” forklarer Peter Carmeliet.
Vil gøre lægemiddelmål tilgængelige for lægemiddelindustrien
Peter Carmeliets forskning kredser i store træk om nogle metoder til hurtigt at afklare, om et potentielt lægemiddelmål er interessant for lægemiddelindustrien eller ej. Inden lægemiddelindustrien kaster penge i nye projekter, har lægemiddeludviklerne behov for en eller anden form for beviser for, at et lægemiddelmål har potentialet til at kunne oversættes til noget klinisk relevant. Denne afklaring kan i dag tage mange år, men her har Peter Carmeliet udviklet forskellige metoder og teknikker til at gøre det hurtigere.
Professoren har udviklet et værktøj baseret på kunstig intelligens, og det kan forudsige funktionen af et givent gen, også selvom man ikke ved noget om genets funktionalitet i forvejen. Denne nye metode kan hurtigt være med til at afgøre, om et givent gen muligvis er interessant i en lægemiddelsammenhæng.
Er genet interessant, skal det fortrinsvis studeres i en dyremodel, eksempelvis i mus, men normalt tager det lang tid at udvikle mus med de genetiske karakteristika, så man kan begynde at undersøge eventuelle lægemiddelkandidaters effekt på genet. Også her har Peter Carmeliet fundet en løsning.
”Den proces med at udvikle en tilstrækkelige genetisk modificeret musemodel kan vi bringe ned til blot få dage eller uger. Disse musemodeller skal dog stadig studeres i detaljen i en specifik biologisk kontekst, hvilket forbliver en flaskehals i lægemiddeludviklingen. Ikke desto mindre kan vores strategi hurtigere afklare over for lægemiddeludviklerne, om et lægemiddelmål er interessant eller ej. Det betyder, at vi med de her teknikker kan undersøge og validere mange flere lægemiddelmål, end det har været muligt før. For nuværende kan denne teknologi kun benyttes til bestemte celletyper i blodårerne, men det er stadig et skridt fremad,” forklarer han.
Peter Carmeliet vil med sit hold af forskere på Aarhus Universitet validere teknikkerne i et forsøg på at identificere og udvikle forskellige potentielle lægemiddelmål på indersiden af blodårerne. Disse celler spiller en stor rolle i udvikling af forskellige sygdomme, herunder kræft, og det er målet at være med til at skubbe udviklingen af lægemidler mod disse sygdomme fremad.
Danmark er mulighedernes land
At det er lykkedes Danmark at tiltrække en forsker med så interessant en profil som Peter Carmeliets skyldes ikke kun en stor bevilling, men også andre faktorer.
Peter Carmeliet fortæller, at forskningsmiljøet i Belgien for forskere, som nærmer sig de 65 år, er meget mere begrænsende end det danske. Det betyder blandt andet, at man som forsker har færre muligheder for at blive støttet i sin forskning efter de 65 år. I årene op til bliver fundingmulighederne også reduceret, hvilket gør det umuligt at forblive på det samme konkurrencedygtige niveau som tidligere.
”Men jeg har hovedet fuld af ideer til nye forskningsprojekter, så jeg er ikke klar til at stoppe endnu. I Danmark er der derimod ingen grænser for, hvor lang tid man som forsker kan blive ved med at være produktiv. Derudover er der rigtig gode muligheder for interessante samarbejder med danske forskere og at modtage støtte til sin forskning i Danmark. Det gælder ikke bare fra Novo Nordisk Fonden, men også fra andre fonde,” siger Peter Carmeliet.
Forskeren påpeger desuden, at der også er substantiel støtte og et stimulerende miljø til at opstarte spin-off-virksomheder på sine videnskabelige opdagelser. Det påtænker han allerede at gøre i forbindelse med de opdagelser, der kan komme ud af de næste mange års forskning.
Det danske forskningsmiljø inden for området spiller også en stor rolle.
”På Aarhus Universitet eksisterer der allerede et rigtig godt forskningsmiljø inden for forskning i vaskulær biologi. Der er også en god kobling til klinikken, hvilket er vigtigt, når man gerne vil validere sin forskning fra forsøgsdyr i mennesker,” forklarer Peter Carmeliet.
Peter Carmeliet er netop nu i færd med at gøre sig klar til at komme til Danmark. Arbejdet med at finde de rigtige kollegaer er lige startet, og nogle yngre kollegaer, heraf to danskere, er i færd med at blive trænet i Belgien, hvor de bliver introduceret til de teknikker, som Peter Carmeliet har udviklet.
”Var det ikke for pandemien, havde jeg allerede været i Danmark. Vi er nu i færd med at etablere laboratoriet og et nyt banebrydende forskningssamarbejde omkring den vaskulære biologi. Det glæder jeg mig meget til at drive i de næste mange år,” siger Peter Carmeliet.
Om Laureate Research Grants
De syvårige Laureate Research Grants-bevillinger gives til fremragende internationale forskere, som ønsker at etablere en forskergruppe i Danmark. Hver bevilling gives som en rammebevilling omfattende projektdrift, løn og forskningsapparatur på op til 50 mio. kr. over syv år. Bevillingerne kan eventuelt forlænges i yderligere syv år efter fornyet ansøgning og evaluering i projektets sjette år.
Yderligere information
Christian Mostrup, pressechef, +45 3067 4805, [email protected]
