Lektor og læge Karen Schreiber fra Dansk Gigthospital har modtaget 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at undersøge, om malariamidlet hydroxyklorokin kan hjælpe kvinder med antifosfolipid-antistoffer til en sundere graviditet.
For kvinder med antifosfolipid-antistoffer og antifosfolipid-syndrom (APS), hvor immunforsvaret danner antistoffer, der interagerer med kroppens egne celler, er graviditetskomplikationer næsten det normale.
Kvinder med antifosfolipid-antistoffer og APS har markant forhøjet risiko for svangerskabsforgiftning, gentagen tidlig abort, fosterdød i livmoderen og at føde børn, der er mærket af en moderkage, som ikke har fungeret, som den skal.
Hele 30 pct. af kvinder med APS får komplikationer i forbindelse med graviditeten, og da op til syv pct. af alle kvinder har antistoffer mod fosfolipider i blodet, drejer det sig om rigtige mange kvinder og rigtig mange graviditeter på verdensplan.
Kvinder med antifosfolipid-antistoffer og APS bliver typisk behandlet med hjertemagnyl og i nogle tilfælde det blodfortyndende middel heparin, hvilket har forbedret udfaldet af mange graviditeter, men måske kan malariamidlet hydroxyklorokin også kan gøre noget for denne gruppe af kvinder og potentielt øge deres chancer for at føde raske børn.
Med en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens ambitiøse Research Leader Programme skal lektor og læge Karen Schreiber fra Dansk Gigthospital lave et stort forskningsarbejde, som skal slå fast, om hydroxyklorokin kan få flere kvinder med APS til at gennemføre en succesfuld graviditet.
”Hvis hydroxyklorokin har den effekt, som vi har set indikationer på, kan det komme til at betyde rigtig meget for rigtig mange kvinder rundt om i verden. Det kan øge deres chancer for at få et raskt barn og stifte familie, hvilket er noget af det mest fantastiske i de fleste menneskers liv,” fortæller Karen Schreiber.
Stort europæisk studie
Med bevillingen har Karen Schreiber fået muligheden for at stable et stort randomiseret forsøg på benene med behandlingscentre i hele Europa. I forsøget ønsker forskerne at inkludere 328 gravide kvinder med antifosfolipid-antistoffer i et randomiseret forsøg, hvor de behandles med hydroxyklorokin eller placebo. Forskerne vil derefter undersøge, om der blandt de kvinder, som har været i behandling med hydroxyklorokin, er færre tilfælde af ufrivillige aborter, svangerskabsforgiftninger eller lav fødselsvægt.
Karen Schreiber fortæller, at resultatet af studiet kan være behandlingsændrende på området, hvis det viser sig, at der er færre komplikationer hos gruppen af kvinder i behandling med hydroxyklorokin.
”Det er det første og eneste studie på verdensplan til at undersøge potentialet i at behandle kvinder med antifosfolipid-antistoffer eller APS med hydroxyklorokin forud for og under en graviditet. Uden bevillingen ville det ikke være muligt at lave et forsøg af denne størrelse,” siger hun.
Giver forsker luft under vingerne
Med i studiet er fire danske behandlingscentre, som får en særlig rolle i forsøget, idet man her skal indsamle blodprøver og prøver fra moderkager, som skal undersøges efter alle kunstens regler med det formål at blive klogere på antifosfolipid-antistoffer og deres rolle i en graviditet samt at forstå de mekanismer, hvormed hydroxyklorokin påvirker patofysiologien.
Karen Schreiber forventer, at forskerne i 2027 vil vide, om hydroxyklorokin kan gøre noget for kvinder med antifosfolipid-antistoffer og APS, og hvordan lægemidlet præcis virker.
Også på det personlige plan betyder bevillingen noget.
”Det her er et meget stort skridt i min karriere. Jeg får mulighed for at lave et enormt studie, der kan være med til at løfte mig karrieremæssigt og give mig luft under vingerne,” siger Karen Schreiber.
44 forskere har modtaget støtte
Bevillingen til Karen Schreiber er en del af Novo Nordisk Fondens Research Leader Programme og uddelt under temaet Clinical and Translational Research.
Fonden har netop uddelt i alt 428 mio. kr. til 44 forskere gennem programmet, der har til formål at muliggøre fremragende forskning inden for blandt andet sundhed, sygdom og bæredygtighed og understøtte udvikling af forskningsledere. Af disse er 10 bevillinger uddelt under temaet Clinical and Translational Research.
Se de øvrige 9 bevillingsmodtagere inden for temaet her og læs mere om alle årets bevillinger her.
