Hver torsdag samles alle forskere fra BasicStem i det aflange mødelokale på fjerde sal i Panum Instituttets bygning 6. Her præsenterer de enkelte forskergrupper deres seneste resultater og igangværende projekter. Der diskuteres og gives gode råd. Det lyder som en oplagt rutine på ethvert forskningscenter, men sådan er det ikke.
– Jeg har været en del forskellige steder i min karriere, og jeg har ikke oplevet et fællesskab som her siden min tid som postdoc på University of California i San Francisco, siger centerleder Henrik Semb.
Da den svenske professor for godt fire år siden ansat blev til at lede og opbygge et stamcellecenter i international topklasse i København, så han straks muligheden for at gøre tingene på en ny og anderledes måde.
– Jeg så det som en chance for at gentænke, hvordan et forskningscenter skal være. Målet har hele tiden været – og er det fortsat – at have et center, der bygger på samarbejde og synergi.
– Mange forskningsmiljøer er præget af konservatisme og et stejlt hierarki. De enkelte forskergrupper er meget stærke, men grupperne arbejder ikke sammen. De er bange for at dele viden med hinanden, siger Henrik Semb.
DE BEDSTE FORHOLD
BasicStem (Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem Cell Biology) åbnede i 2011 som en del af Det Danske Stamcellecenter (DanStem) ved Københavns Universitet på baggrund af en 10-årig bevilling på DKK 350 millioner fra Novo Nordisk Fonden. Ifølge Henrik Semb er det altafgørende, at centret har fået tid og penge til at udføre ordentlig grundforskning uden krav om translationelle resultater.
– Se på Nobelpriserne. De opdagelser kom ikke på baggrund af en regeringsinvestering i en terapeutisk eller meget direkte retning. De blev gjort af dygtige forskere i et miljø, hvor de kunne gøre det, de troede på. Det er den bedste måde at forske på. Det siger historien. Jeg er nødt til at sige, at det er absolut fantastisk, at Novo Nordisk Fonden investerer i det her, som den gør.
– Den substantielle støtte har også givet os mulighed for at hente topforskere fra øverste hylde både fra Danmark og udlandet. Hvis de, der allerede har et godt job, skal vælge at flytte, skal vi kunne tilbyde dem noget, der holder – både tidsmæssigt og økonomisk.
– Vi skal ikke lave smør-på-brødet-forskning. Vi skal gå efter de banebrydende resultater, siger Henri Semb, der er professor i human stamcellebiologi. Indtil nu har forskerne fra DanStem samlet udgivet tæt på 100 videnskabelige artikler i en række førende videnskabelige tidsskrifter såsom Nature, Science og Cell.
UD MED VANETÆNKNING
I det hele taget gøres intet halvt på BasicStem, og vigtigst af alt er fællesskabet og den flade struktur. De ugentlige torsdagsmøder er et levende bevis på den filosofi.
– For mig er det ugens højdepunkt, når jeg sidder og lytter til, hvad folk arbejder med, og vi alle byder ind med forslag og debat, siger Henrik Semb.
– Det handler også om at opdrage de unge forskere og vise dem, at man kan gøre tingene på en anderledes måde. På den måde er vi forhåbentlig med til at rokke ved vanetænkningen og gøre tingene bedre.
