Ansøg om midler

Computeren Skal Hjælpe Os Til en Sundere Alderdom

100 år, så gammel bliver du formentlig, hvis du er født ved årtusindskiftet og lever et nogenlunde sundt og aktivt liv. Udsigten til, at vi lever længere har intensiveret forskningen i en sundere alderdom. Ny forskning peger på computeren som et redskab der kan hjælpe os til at spise netop den kost der passer til vores gener (Foto: Shutterstock)

AF MORTEN BUSCH

100 år, så gammel bliver du formentlig, hvis du er født ved årtusindskiftet og lever et nogenlunde sundt og aktivt liv. Udsigten til, at vi lever længere har intensiveret forskningen i en sundere alderdom. Ny forskning peger på computeren som et redskab der kan hjælpe os til at spise netop den kost der passer til vores gener.

At du bliver hvad du spiser, er ikke længere bare en talemåde, men efterhånden et videnskabeligt faktum. Især kostens indflydelse på bakterierne i vores tarme tiltrækker i disse år meget stor opmærksomhed, og den seneste forskning peger på, at sammensætningen af ”gode” og ”dårlige” bakterier kan have direkte indflydelse på, hvor gamle vi bliver og ikke mindst, hvor godt vi har det i vores alderdom.

Bakteriefloraen i den menneskelige tarm ændrer sig naturligt med alderen. I de første 2-3 år af livet varierer sammensætning sig meget, men i løbet af barndommen bliver den mere stabil, og det varer ved, indtil vi bliver gamle. I takt med at vores fysik i øvrigt ændrer sig, gør sammensætningen af tarmbakterier det også, og antallet af nyttige bakteriearter, som f.eks. bifidobakterier, falder.

Forbindelsen mellem kost, bakterier og mennesket selv er dog stadig uudforsket, og det er her computeren kommer ind i billedet. Computermodellering åbner for muligheden, for at forstå og forudsige dynamikken i de meget komplicerede metaboliske processer i menneskets tarme.

Ved hjælp af disse modelleringer regner forskerne med, at vi i fremtiden kan forudsige de variationer i tarmenes bakterieflora der opstår med alderen, og dermed kan være med til at designe en mere effektiv forebyggelse og behandling. Forskningen viser nemlig også, at en plantebaseret kost og tilskud af særlige mikroorganismer, såkaldte probiotika, kan forøge antallet af de nyttige bakteriearter, og dermed forhindre mavesygdomme og andre metaboliske lidelser som f.eks. diabetes.

Artiklen “Human gut microbiota and healthy aging: Recent developments and future prospective” er publiceret i den nyeste udgave af tidsskriftet Nutrition and Healthy Aging. En af artiklens hovedforfattere er Jens Nielsen, der er Scientific Director på The Novo Nordisk Foundation Centre for Biosustainability og professor på Chalmers University of Technology i Göteborg.