Ansøg om midler

Fire unge forskningsledere modtager 10 mio. hver fra Novo Nordisk Fonden

Fire lovende forskningsledere modtager stipendier fra Novo Nordisk Fonden til etablering af egen forskningsgruppe.

Atrieflimren er den mest almindelige form for hjerterytmeforstyrrelse. Sygdommen kan bl.a. give forøget risiko for blodpropper i hjernen. En forskergruppe ledet af Morten Salling Olesen, lektor ved Københavns Universitet, vil i et nyt ambitiøst forskningsprojekt bruge DNA-sekventering til at identificere de gener, som fører til udvikling af sygdom.

Morten Salling Olesen er en af fire unge lovende forskningsledere, der hver modtager 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Forskerne er de første modtagere af fondens nye stipendier, “Hallas-Møller Emerging Investigator”.

De øvrige stipendiemodtagere er Agnete Kirkby, lektor, Københavns Universitet, Peter Refsing Andersen, postdoc, Vienna BioCenter, Østrig og Nicholas Taylor, lektor, Københavns Universitet.

Formålet med Hallas-Møller Emerging Investigator-stipendierne er at støtte og styrke udviklingen af unge og lovende forskningsledere i Danmark inden for biovidenskab og basal biomedicin, der primært fokuserer på sundhed og sygdom samt forståelsen af den menneskelige organisme.

Stipendierne er en del af Novo Nordisk Fondens nye ’Research Leader Programme’, der har til formål sikre, at de bedste forskningsledere på alle karrieretrin får mulighed for at forfølge ambitiøse og betydningsfulde projekter.

Om bevillingsmodtagerne og deres projekter:


Agnete Kirkeby,
lektor og gruppeleder, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology, DanStem, Københavns Universitet.
Projekttitel: “Mapping human neural lineages in a novel in vitro model of the developing neural tube built with morphogenic gradients”.

Agnete Kirkeby siger: ” Vores forskning sigter mod at producere rene kulturer af specialiserede nerveceller, der kan bruges som celleterapier mod neurodegenerative og neurologiske lidelser. Vi har til dette projekt udviklet en avanceret stamcelle-model af den tidlige embryonale menneskehjerne. Den tillader os at undersøge de detaljerede cellulære processer, der styrer menneskehjernens kompleksitet under fosterudviklingen. Med de nyeste teknikker vil vi undersøge hver enkelt nervecelle i vores stamcellemodel helt ned til mindste detalje. Derved vil vi skabe et kort over, hvordan de hundredevis af forskellige specialiserede nerveceller i vores hjerner dannes i fostertilstanden. Samtidigt vil vi udvikle nye værktøjer til at identificere og oprense specifikke typer af specialiserede nerveceller på forskellige udviklingsstadier til brug i transplantationsbehandling.”


Morten Salling Olesen,
lektor og gruppeleder, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet og Laboratorium for Molekylær Kardiologi, Hjertecentret, Rigshospitalet.
Projekttitel: ”Nationwide study of the genetics behind atrial fibillation”.

Morten Salling Olesen siger: ”Atrieflimren er den mest almindelige form for hjerterytmeforstyrrelse. Sygdommen kan give en hurtig hjerterytme og en forøget risiko for blodpropper i hjernen. Man ved ikke meget om sygdommens bagvedliggende biologiske mekanismer. Vi har udvalgt patienter med atrieflimren, som har en større genetisk disposition for sygdommen, og vi vil undersøge disse patienter ved brug af DNA-sekventering for at identificere de gener, som fører til udvikling af sygdom. Disse gener vil blive undersøgt i zebrafisk-modeller for at øge den molekylære forståelse af, hvordan variation i disse gener fører til sygdom.”


Peter Refsing Andersen,
postdoc, Institute of Molecular Biotechnology (IMBA) ved Vienna BioCenter, Østrig. Etablerer sig som gruppeleder ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
Projekttitel: “Molecular mechanisms of heterochromatic gene expression”.

Peter Refsing Andersen siger: ” Genetiske parasitter, såsom vira og transposoner (’hoppende gener’), har koloniseret genomet hos stort set alle livsformer. Kampen mellem værtsgenomerne og de genetiske parasitter skaber et evolutionært våbenkapløb – en tilstand af hurtig innovation af genernes reguleringsmekanismer. Vi vil studere dette våbenkapløb for at identificere de mekanismer, som bøjer og omgår de normale regler for genernes regulering. Herved vil vi både lære mere om hvordan gener reguleres og om hvordan vores genomer bekæmper genetiske parasitter.”


Nicholas Taylor,
lektor og gruppeleder, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.
Projekttitel: ”Structure and mechanism of a contractile nanoinjection system and its redesign for targeted therapy”.

Nicholas Taylor siger: ”Visse bakterier udskiller store proteinmaskiner, som specifikt kan binde sig til eukaryote celler og indsprøjte toksiner i disse celler. Det vides dog ikke, hvordan disse kontraktile indsprøjtningssystemer bliver aktiveret, og hvordan de er i stand til at føre toksiner gennem biologiske membraner. Det store potentiale i disse systemer ligger i muligheden for at tilpasse dem til målrettede terapier: hvis man kan ændre deres specificitet og det toksin-protein, de sprøjter ind, vil det i teorien fx være muligt kun at gå efter kræftceller og indsprøjte et toksin, som er kendt for at være aktiv i disse celler. Vort mål er derfor at forstå disse systemer bedre på det basale biologiske niveau ved at anvende en kombination af strukturelle (kryoelektronmikroskopi), cellulære og molekylære biologiske teknikker. Desuden vil vi tage de første skridt på vejen mod at modificere disse indsprøjtningssystemer, således at de vil kunne indsprøjte håndplukkede effektorer i udvalgte celler.”

Om Novo Nordisk Fondens Research Leader Programme:

Programmet har til formålet at sikre, at de bedste forskningsledere på alle karrieretrin får mulighed for at forfølge ambitiøse og betydningsfulde projekter. Programmet består af tre forskellige typer af bevillinger:

  • Hallas-Møller Emerging Investigator – målrettet unge lovende forskningsledere til etablering af egen forskningsgruppe og profil.
  • Hallas-Møller Ascending Investigator – målrettet yngre til midaldrende excellente lektorer til at konsolidere deres forskningsgruppe og profil.
  • Distinguished Investigator – målrettet professorer på højeste internationale niveau.

Novo Nordisk Fonden har afsat 600 mio. kr. over fem år til det nye program. Der uddeles årligt op til 120 mio. kr. til op til 12 femårige bevillinger af op til 10 mio. kr.

Yderligere information

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, Novo Nordisk Fonden
tlf.: 3067 4805, [email protected]