Ansøg om midler

Forskningsledere Samarbejder Om at Løse Globalt Sundhedsproblem

Novo Nordisk Fonden har bevilget DKK 80 millioner til to forskningsprogrammer med fokus på metaboliske sygdomme, der i dag et globalt epidemisk sundhedsproblem.

Novo Nordisk Fonden har tildelt i alt DKK 80 millioner til to tværfaglige forskningsprogrammer, der undersøger forholdet mellem metabolisme og inflammation ved metaboliske sygdomme.

I dag er fedme, insulinresistens, type 2-diabetes og forbundne hjertekarsygdomme, som alle er metaboliske sygdomme, et globalt epidemisk sundhedsproblem. Næsten 400 millioner mennesker verden har type 2-diabetes, og det samlede dødstal som følge af sygdommen forventes at stige med over 50 pct. i de næste 10 år. Derfor er det af afgørende betydning, at der forskes i årsagerne til og komplikationerne ved disse sygdomme for at finde effektive behandlinger.

De programmer, der støttes, forener forskningsområderne immonologi og metabolisme og samler forskningsledere fra tre vidensinstitutioner: Københavns Universitet, University of Oxford i England og Karolinska Institutet i Sverige.

I spidsen for programmerne står professor Claudia Monaco og professor Robin Choudhury, begge fra University of Oxford.

“METABOLITTER SOM DRIVKRAFT FOR INFLAMMATION VED METABOLISKE SYGDOMME”

Programmet, der ledes af professor Claudia Monaco, University of Oxford og har titlen “Metabolitter som drivkraft for inflammation ved metaboliske sygdomme”, har til formål at skaffe grundlæggende viden om inflammation ved metaboliske sygdomme og at finde effektive løsninger til nye lægemidler og forebyggelsesstrategier.

Hypotesen lyder, at metabolitter fungerer som vigtige signalmolekyler og virker på specifikke receptorer for at fremkalde inflammation ved metabolisk sygdom. Det projekt, der planlægges påbegyndt i maj 2016, vil fokusere på at finde nye signalveje og molekyler, som er vigtige ved påvisning af ændringer i metabolisme og forståelse af, hvordan immunceller fungerer ved metaboliske sygdomme.

Professor Monaco siger: “De aktuelle behandlinger af metaboliske sygdomme er rettet mod det metaboliske aspekt af sygdommene. De behandler symptomerne men stort set aldrig årsagerne – vi ønsker at udjævne denne kløft. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden samler vores projekt personer med nøglekompetencer, der arbejder på at samle dette akutte helbredsmæssige puslespil og fokusere på det inflammationsmæssige aspekt af sygdommene med henblik på at skabe et intelligent lægemiddeldesign og nye løsninger, som har en reel effekt på sygdom.”

Projektet samler 10 eksperter inden for områderne metabolisme og inflammation fra University of Oxford, Københavns Universitet og Karolinska Institutet i Sverige. Disse er:

Thue W. Schwartz og Søren Skov (Københavns Universitet)

Claudia Monaco, Chris O’Callaghan, David R. Greaves, og Keith Channon (University of Oxford)

Jesper Z. Haeggström, Mikael Rydén, Daniel Kethelhuth og Anna Krook (Karolinska Institutet).

“OPDAGELSE OG VALIDERING AF NYE MÅL FOR BEHANDLING, BESKRIVELSE AF OG RESPONS PÅ BEHANDLING VED IMMUNOMETABOLISKE SYGDOMME”

Det program, der ledes af professor Robin Choudhury, University of Oxford, har titlen: “Opdagelse og validering af nye mål for behandling, beskrivelse af og respons på behandling ved immunometaboliske sygdomme”. Det strækker sig fra analyse af big data for at finde en årsagssammenhæng mellem inflammatoriske faktorer og udviklingen af type 2-diabetes og relaterede lidelser til analyse af molekylære og cellulære mekanismer til interventionsstudier.

Professor Choudhury siger: “Målet med programmet er at revidere den måde, hvorpå vi betragter sygdomme inden for diabetesspektret ved at lære mere om den rolle, som inflammation spiller for sygdommens patogenese, og især vaskulære komplikationer.  Hvis det bliver en succes, kan der vise sig nye behandlingsmuligheder, som rækker ud over blot regulering af blodsukkerniveauet, så vi i stedet kan målrette behandlingen mod biologisk relevante signalveje og processer.”

Projektet samler 14 eksperter inden for områderne metabolisme og inflammation fra University of Oxford, Københavns Universitet og Karolinska Institutet i Sverige. Disse er:

Matthew Gillum, Torben Hansen, Jens Juul Holst, and Signe Sørensen Torekov (Københavns Universitet)

Robin Choudhury, Charalambos Antoniades, Keith Channon, Mark McCarthy, Irina Udalova og Hugh Watkins (University of Oxford).

Myriam Aouadi Jesper Haeggström, Mikael Rydén op Craig Wheelock (Karolinska Institutet).

YDERLIGERE INFORMATION:

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, Novo Nordisk Foundation, tlf.: 3067 4805.