menu
https://novonordiskfonden.dk/da/nyheder/indstil-en-paedagog-laerer-eller-underviser-til-novo-nordisk-fondens-undervisningspriser/

Indstil en pædagog, lærer eller underviser til Novo Nordisk Fondens undervisningspriser

Indstil en pædagog, lærer eller underviser til Novo Nordisk Fondens undervisningspriser

16 aug 2021

Novo Nordisk Fonden uddeler årligt naturvidenskabelige priser til dygtige lærere i grundskoler og gymnasier, innovative pædagoger samt excellente undervisere på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen.

Priserne uddeles for at anerkende ekstraordinære indsatser med at skabe læring, interesse og motivation for naturvidenskab blandt børn og unge – fra de helt tidlige erfaringer med natur og tal i vuggestuer og børnehaver til de teoretiske, eksperimentelle og didaktiske udfordringer på ungdomsuddannelserne samt læreruddannelsen og pædagoguddannelsen.

Fonden har netop åbnet for indstilling af kandidater til priserne i 2022.

Der uddeles samlet godt  2,3 mio. kr. fordelt på seks priser, opdelt i personlige hæderspriser samt et beløb til institution eller skole.

De seks priser er:

Alle kan indstille en kandidat
Alle kan foreslå en kandidat til priserne. Indstilling af vedkommende skal ske via kandidatens institutions- eller skoleleder eller institutionsbestyrelse.

Klik på prisernes navne ovenfor for at se film og læse mere om hver enkelt pris samt finde link til indstillingsskema.

De fire førstnævnte priser uddeles både vest og øst for Storebælt. Til disse priser er det muligt at indstille et team på op til tre personer.

Priserne til undervisere på hhv. læreruddannelsen og pædagoguddannelsen er nationale priser, hvor der kan indstilles én person.

Der er deadline for indstillinger til alle priser den 26. november 2021.

Yderligere information

Charlotte Drusebjerg, grant specialist, Novo Nordisk Fonden, CDR@novo.dk