På trods af betydelige fremskridt inden for diabetesbehandling gennem de senere år er der endnu ikke fundet nogen varig helbredelse af sygdommen. Hos mennesker med type 1-diabetes har bugspytkirtlen mistet sin evne til at fremstille det livsvigtige hormon insulin, og det betyder, at deres overlevelse afhænger af en strengt reguleret insulinbehandling. Men hvis Per-Olof Berggren og hans kolleger lykkes med deres projekt, kan det blive livsændrende for mennesker med type 1-diabetes.
Med omfattende præklinisk forskning som fundament skal fase 1-forsøget undersøge den potentielle effekt af – og sikkerhed ved – ø-celletransplantation til det forreste øjenkammer, med det formål at genoprette insulinproduktionen og dermed opretholde normale blodsukkerniveauer.
Ø-cellerne, også kendt som de Langerhanske øer, findes inde i bugspytkirtlen. De udgøres af små øer af celler, som producerer hormoner, der regulerer blodsukkerniveauet og andre funktioner i kroppen.
Metoden har potentiale til enten at supplere eller fuldt ud erstatte den insulinbehandling, der gives for at forhindre hyppige og alvorlige tilfælde af for lavt blodsukker.
Gode resultater hos mus og aber
Indgrebet tager afsæt i et forskningsprojekt, hvor Per-Olof Berggren og hans team undersøgte betacelleproducerende øer, der blev implanteret i øjet, og hvor øjet blev brugt ”omvendt” som et redskab til at observere cellerne i høj opløsning.
Teamet opdagede til deres store overraskelse, at de implanterede øer begyndte at fungere på samme måde, som de gjorde i deres oprindelige miljø i bugspytkirtlen. ”Efter at vi havde udført indgrebet på mus med diabetes, havde de pludselig ikke sygdommen mere,” forklarer Per-Olof Berggren.
”Og nu, efter yderligere undersøgelser med aber, mus og ét enkelt menneske, vil bevillingen fra Novo Nordisk Fonden bane vejen for, at vi kan foretage indgrebet på yderligere fem mennesker, inden vi, forhåbentlig, kan studere det i en endnu større skala,” siger Per-Olof Berggren.
Fase 1-forsøget kommer til at omfatte mennesker, der er blinde, men hvis resultaterne viser, at indgrebet er tilstrækkelig sikkert og effektivt, vil det næste forsøg komme til at omfatte mennesker med normalt syn, der har type 1-diabetes.
Stort potentiale
Ifølge Martin Ridderstråle, Senior Vice President og Chief Medical Officer, Clinical Science, Novo Nordisk Fonden, går bevillingen fint hånd i hånd med fondens ambition om at støtte førende gennembrudsforskning inden for diabetesområdet.
”Projektet er af translationel karakter og har allerede vist proof of concept i to dyrearter. Hvis det nye studie viser gode resultater, kan det få afgørende betydning for mennesker med type 1-diabetes – i første omgang dem, der har svært ved at regulere blodsukkerniveauet med den nuværende medicin og teknologi – men det er også muligt, at mennesker med insulinafhængig type 2-diabetes kan få nytte af behandlingen,” siger han.
Fase 1-forsøget er godkendt af United States Food and Drug Administration (FDA) og af Institutional Review Board ved University of Miami, hvor forsøget vil finde sted. Gruppen af kvalificerede deltagere til studiet er nu ved at blive klarlagt, og forsøget forventes at blive igangsat i løbet af efteråret 2021.
Yderligere information
Marie-Louise Jersin, Senior Communications Partner, +45 3049 4957, [email protected]
