Af Mikkel Bohm, direktør i Astra, Lars Goldschmidt, formand Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, og Berith Bjørnholm, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden
*** Download inspirationskatalog her ***
Danmark står sammen med resten af verden foran en omfattende grøn omstilling af vores samfund og vores arbejdsmarked. På få år skal vi gennemføre den største omlægning af vores samfund i nyere tid. Et afgørende element i denne omstilling er, at virksomhederne har dygtige medarbejdere til rådighed, som kan løfte opgaven og indgå i udviklingen af nye løsninger. Omlægning til en mere grøn og klimaneutral produktion er noget mange virksomheder har fokus på, og det stiller store krav til de tekniske og naturfaglige kompetencer, det kræver at udvikle og implementere de nye løsninger.
Hvis de danske virksomheder skal holde kadencen og følge den grønne omstilling helt til dørs, også i 2030 og i 2050, må vi sikre, at arbejdskraften bliver uddannet og kvalificeret tilsvarende. Hvis der ikke ude på arbejdspladserne og i produktionshallen kan rekrutteres dygtige medarbejdere med viden om teknik, naturvidenskab og digitalisering til at føre den nye viden ud i praksis, så mister vi momentum.
Erhvervsuddannelsernes vigtige rolle i den grønne omstilling er ikke altid i fokus, når de store linjer skal trækkes, men det er ikke desto mindre afgørende, at vores faglærte er med til at understøtte og katalysere den udvikling, vi står over for.
Vi vil her pege på tre indsatser, som vi mener allerede på den korte bane kan medvirke til at løfte området. Forslagene tager udspring i en workshop, der samlede ca. 30 aktører fra EUD-verdenen for at drøfte, hvordan vi kan få STEM/naturfagskompetencer mere i fokus i erhvervsuddannelserne.
Den væsentligste opgave vi skal lykkes med, er at skabe større sammenhæng mellem de naturvidenskabelige discipliner og den virkelighed og det erhverv, de unge mennesker skal beskæftige sig med. At relatere fagene til erhvervet, kort sagt. Teoretisk viden om enzymers holdbarhed kan være vanskeligt at koble med den praktiske hverdag som industrioperatør, hvis der ikke fra undervisernes side er skabt en rød tråd. Det er afgørende, at underviserne kan hjælpe de unge mennesker med at forstå koblingen mellem STEM-undervisningen og den praktiske anvendelse i deres kommende erhverv. Dette kan fx ske gennem mere samarbejde på tværs og faste makkerpar mellem grundfags- og praksisfagsunderviserne og i form af netværk mellem underviserne, hvor målet er et tættere samarbejde.
I forlængelse heraf er der i udviklingen af materialer og metoder til undervisningen også et behov for at skabe større sammenhænge mellem teori og praksis. Det handler især om ideer og inspiration til, hvordan man pædagogisk og didaktisk kan forene erhvervsuddannelsernes grundfag med de såkaldte praksisfag på hovedforløbet, hvor eleverne lærer at udøve deres håndværk.
Et øget virksomhedssamarbejde på erhvervsskolerne er et andet område, der bør styrkes. Der foregår allerede i dag en del samarbejde med erhvervslivet fx via samarbejder om praktik og lærepladser, men de enkelte skoler kan styrke og udvikle samarbejdet mellem virksomheder og undervisere yderligere. Skolerne kan fx inddrage lokale erhvervsorganisationer eller læringscentre som Naturvidenskabernes Hus eller LIFE med henblik på at finde samarbejdspartnere. Det vil give underviserne konkret erfaring i, hvordan grundfagene kan anvendes og nyttiggøres i praksis. Der er også skoler, som måske ikke har faciliteter eller laboratorier til at gøre undervisningen praksisrelateret, og som kunne have gavn af at få adgang til virksomhedernes faciliteter.
Endelig vil vi fremhæve behovet for at have faglige fyrtårne og koordinatorer på skolerne med ansvar for at udvikle skolens faglighed og øge kvaliteten af undervisningen på området. Sammen med skolernes ledelse og de faglige teams, kan fyrtårnene og koordinatorerne være med til at udvikle kvaliteten i de naturvidenskabelige fag. Starten på denne kvalitetsudvikling og kapacitetsopbygning blev taget i efteråret, med Astras oprettelse af et nationalt netværk for undervisere i de naturvidenskabelige fag på erhvervsskoler. Forventningen er, at dette netværk på sigt kommer til at spille sammen med de enkelte skolers egne netværk/faglige teams, som kan strukturere udviklingen på STEM-området i samarbejde med den lokale skoleledelse.
Ved at sætte ind på disse tre områder kan vi i fællesskab lykkes med at styrke de faglærtes interesse og motivation for naturvidenskaben, og dermed også deres kompetencer. Vejen derhen er først og fremmest, at os, der arbejder med EUD-området i hverdagen, øger indsatsen for at vise de unge mennesker værdien af naturfagene og motiverer dem gennem de erhverv, de uddanner sig til.
Ovenstående indsatser er udfoldet i et inspirationskatalog, der kan downloades her.
Yderligere information
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, [email protected]
