Forskere fra Aarhus Universitet kan se frem til at få opgraderet deres laboratorier med nyt højteknologisk udstyr. Med støtte på i alt 31 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden har de tre forskere fået mulighed for at booste deres forskning inden for proteiner, nanopartikler og biologiske molekyler.
Lektor Tobias Weidner fra Institut for Kemi er én af de tre forskere, og han kan se frem til at få opgraderet sit laboratorium med en ekstremt kraftig laser, der kan udsende laserimpulser med en varighed på mellem en billiardtedel og en billontedel af et sekund. Med den nye laser vil han bygge et spektrometer, der kan nærstudere kemien i overfladen på blandt andet nanopartikler.
Nano-forskningen i Danmark er i forvejen solidt placeret i det internationale førerfelt, og den nye laser kommer til at stille os endnu bedre.
”Studier af overfladekemien på nanopartikler er essentielle inden for både kemien, medicinalindustrien og den atmosfæriske kemi. Det er den, fordi overfladen altid er det, som vekselvirker med omgivelserne. Vores udstyr kommer til at blive en af de første opsætninger af sin slags i verden og det allerførste i Danmark. Det kommer til at give forskere fra Aarhus Universitet, og danske forskere generelt, direkte eksperimentel adgang til overfladekemien i nanopartikler,” fortæller Tobias Weidner.
Ny teknologi giver forskere bedre indblik i proteinernes verden
Professor Jan Johannes Enghild fra Institut for Molekylær Biologi og Genetik kan ligeledes opgradere sit laboratoriums forskningsmuligheder. Med en bevilling på 15 mio. kr. kan Jan Johannes Enghild forfølge sin vision om at etablere en ’state-of-the-art’-platform inden for biologisk massespektroskopi. Platformen kommer til at understøtte den grundlæggende og kliniske videnskab på universitet inden for alle forskningsområder, hvor der er behov for studier af ét protein ad gangen.
”I de senere år har forbedringer i massespektrometri revolutioneret proteinanalyser og lettet identifikation, karakterisering og kvantificering. I dag er kvantitative proteom-analyser blevet et grundlæggende værktøj til biologisk hypotese-generation, karakterisering af protein-protein-interaktionsnet, signalvejsanalyse, mikrobiel diagnostik og biomarkør-opdagelse,” forklarer Jan Johannes Enghild.
Forskeren uddyber, at ved at øge den nuværende massespektrometri-kapacitet på universitetet bliver det muligt at stille ekspertise til rådighed for en bredere gruppe af forskere, da efterspørgslen efter prøveanalyser overstiger kapaciteten af det nuværende udstyr.
Kraftige computere kan hjælpe forskere med at forstå sygdomme
Den tredje Aarhus-forsker, som kan se frem til nye avancerede redskaber til sin forskning, er professor Birgit Schiøtt fra Institut for Kemi. Birgit Schiøtt har modtaget 6,5 mio. kr. til at etablere en digital infrastrukturplatform, der kan lave simuleringer af komplekse biologiske systemer.
De nuværende danske faciliteter til formålet er rettet mod en bred anvendelse, så de kan simulere alt fra galaksers bevægelser til biologiske sekvensanalyser. Forskning på kanten af menneskets viden kræver dog mere specialiserede værktøjer, og det kan Birgit Schiøtt og medansøgere fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet og DTU nu se frem til at trække ind i deres forskning i form af en avanceret GPU-clustercomputer.
”Et af hovedmålene inden for forskning i biologi, biomedicin og bioteknologi er at opnå en forståelse af funktionen af biologiske makromolekyler på det atomare plan. Den form for information kan benyttes til at forstå, hvordan sygdomme udvikler sig, hvordan vi kan forhindre dem, samt hvordan vi kan forbedre enzymer med forskellige teknologiske anvendelser. Computermodeller spiller en helt central rolle, fordi de kan belyse bindeleddet mellem makroskopiske forsøg og atomernes- samt molekylernes verden,” siger Birgit Schiøtt.
De seneste års fremskridt inden for computerteknologi har gjort det muligt at lave meget hurtigere og mere præcise undersøgelser af biologiske molekyler. Indtil nu har danske forskere kun haft begrænset adgang til den type computerkraft, der nu bliver etableret på Aarhus Universitet.
Novo Nordisk Fonden har bevilget i alt 75 mio. kr. til indkøb af avanceret laboratorieudstyr. Udover bevillingerne til Aarhus Universitet er der også uddelt bevillinger til forskere ved Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Læs mere om de bevillinger her.
For alle bevillingerne gælder det, at forskningsinfrastrukturerne skal gøres bredt tilgængelig for forskere fra både universitetsmiljøerne og industrien.
Yderligere information
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, [email protected]
