Ansøg om midler

Miniforskere går til naturvidenskab i fritiden

At være miniforsker og gå til naturvidenskab i fritiden. Det er blevet en mulighed for børn i foreløbig 14 større byer takket være Videnskabsklubben, der er støttet af Novo Nordisk Fonden. Formålet er at udbrede naturvidenskabelig dannelse gennem sjov og begejstring. På fotoet viser Emil Paulli Sonne fra 5. klasse på sin poster, hvordan mikroskopiske organismer deler sig. En af hans frivillige mentorer, gymnasieelev Mai Kensø, lytter med.

Miniforsker Emil Paulli Sonne peger på sin poster. ”Mikrober” står der med store røde bogstaver i overskriften.

”Mikrober er meget små, men de deler sig, og så kan de hurtigt blive til mange,” siger han til den kreds af andre miniforskere, mentorer og forældre, der står omkring ham og følger præsentationen.

De er alle med til Videnskabsklubbens afslutningskonference på Virum Gymnasium, én af 13 konferencer over hele landet denne december 2019.

Omkring 50 miniforskere har været på scenen her i Virum nord for København. De fik overrakt deres diplom for at have deltaget i syv ugers klubaktivitet i efteråret. For miniforskere er naturvidenskab en fritidsinteresse på linje med spejder, bold eller klaver. En eftermiddag hver uge har ældre skoleelever og gymnasieelever været mentorer og frivilligt guidet miniforskerne gennem naturvidenskabelig viden, forsøg og udarbejdelse af postere.

”Jeg vidste ikke så meget om mikrober før. Nu ved jeg en masse. Hvordan de bliver dannet, at de lever næsten overalt, og at det er fra dem, alt liv er opstået,” siger Emil og trækker et stykke papir frem fra hulrummet bag en illustration på posteren. ”Se her, det er sådan de deler sig,” siger han begejstret.

”Emil lyser jo”

Mai Kensø er en af de gymnasieelever, der har været seniormentor for Emil Paulli Sonne og de andre miniforskere fra 5. klasse på hans hold. En grundskole har åbnet dørene for dem, og Videnskabsklubben har udstyret dem med et program for forløbet, undervisningsmaterialer og en kasse med det nødvendige grej.

Resten har de unge og børnene klaret selv – som for eksempel at putte gær og sukker i forskellige blandinger ind i balloner for at observere, om de puster sig forskelligt op.

”Hvorfor jeg ville være med? Det var mest på grund at det sociale. Jeg regnede med, at dem, der meldte sig, ville gå op i det, og se: Emil lyser jo,” siger Mai Kensø og smiler: ”Det har også været fedt at blive udfordret på, hvad jeg egentlig selv ved. Vi mentorer fået mange uventede spørgsmål fra miniforskerne, som vi har måttet finde svar på.”

Miniforskere i hele landet

At skabe begejstring for naturvidenskab og bane vej for, at naturvidenskab indgår i den almene dannelse blandt børn og unge i Danmark. Det arbejder Videnskabsklubben for på langt sigt, fortæller initiativtager og administrerende direktør Rikke Schmidt Kjærgaard.

”Vi mener, at viden om naturvidenskab og den naturvidenskabelige metode bør være en del af børn og unges almendannelse. Det er det ikke i dag, og det er en kæmpe fejl. For både viden om naturvidenskab og humaniora er vigtig for at opnå en forståelse af det at være menneske i verden,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard.

I 2014 tog hun initiativ til organisationen og med fondsstøtte fra Lundbeckfonden blev konceptet udviklet og afprøvet i tre kommuner. I 2017 blev Videnskabsklubben dannet som forening og med en bevilling på 15,8 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden i 2018 er det blevet muligt at rulle Videnskabsklubben ud i stor skala.

”Det er fantastisk med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden. Uden den kunne vi ikke have gjort initiativet landsdækkende. Vi er i 14 større byer nu, og i 2021 vil Videnskabsklubben være i 20 byer,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard.

I efteråret 2019 arbejdede 37 hold miniforskere med primatologi i 4. klasse, mikrober i 5. klasse og biodiversitet i 6. klasse. I de kommende år udvides med materialefysik, matematik og fysiologi.

Aktiviteterne bliver tilrettelagt i samarbejde med universitetsforskere, og som en sidegevinst opbygger Videnskabsklubben relationer og netværk mellem bachelorstuderende, gymnasieelever (seniormentorer), større skoleelever (juniormentorer) og miniforskere.

Men formålet er ikke at flere skal studere naturvidenskab.

”Det lader vi andre om at arbejde for,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard. ”Vi arbejder alene for at skabe naturvidenskabelig dannelse gennem det at have det sjovt og blive begejstret.”

Kan lære fra sig

For juniormentor Silke Emilia Rothaus Larsen fra 8. klasse på Virum Skole har forløbet været attraktivt, fordi hun har været ”i dejligt selskab”.

”Det har også givet mig evnen til at lære fra mig, og så har jeg selv fået en kæmpe viden,” fortæller hun foran sine miniforskeres poster om biodiversitet.

På plakaten hænger plastikbeholdere med eksempler på det liv, som de har været ude at indsamle. Der er også en stak kort over skolens nærområde, hvor de har undersøgt biodiversiteten i historisk perspektiv. Konklusionen er, fortæller Silke, at der er størst biodiversitet på de steder, hvor der har været naturområder i længst tid.

Flora Flyger Barslund fra 6. klasse er en af miniforskerne fra holdet. Hun var også miniforsker i 4. og 5. klasse:

”Det er ærgerligt, at der ikke er miniforskere i 7. klasse,” siger hun, der nu er tiltrukket af at melde sig som juniormentor:

”Jeg synes nemlig, at det spændende at høre om naturvidenskab og lære mere end i skolen.”

 

Videnskabsklubben arrangerede i 2019 afslutningskonferencer på 13 gymnasier i hele landet. Her Virum Gymnasium, hvor hjerneforsker Peter Lund Madsen holder oplæg for miniforskere, mentorer og forældre om intelligens.

Juniormentor Silke Emilia Rothaus Larsen fra 8. klasse har sammen med miniforsker Flora Flyger Barslund fra 6. klasse været ude at samle liv ind i ”biozonen” omkring den skole, hvor de havde videnskabsklub. På posteren viser de, hvad holdet fandt og konkluderede om den lokale biodiversitet i historisk perspektiv.

 

Tekst: Marianne Bom
Foto: Jesper Ludvigsen

LÆS MERE

www.videnskabsklubben.dk