I mere end 35 år har dr. Mark Atkinsons forskning været fokuseret på at finde svarene på tre fundamentale spørgsmål: Hvad forårsager type 1-diabetes? Hvordan kan vi udvikle redskaber til at forudsige, hvem der er i risikogruppen for at udvikle type 1-diabetes? Og hvordan udvikler vi en metode til at forebygge eller helbrede sygdommen?
”Vi vil finde ud af, hvorfor og hvordan type 1-diabetes udvikler sig. Og når vi ved det, vil det gøre det muligt at forebygge og helbrede sygdommen, fordi vi ved, hvad vi leder efter, hvad angår behandling,” siger Mark Atkinson, professor ved University of Florida, USA.
Mark Atkinson er internationalt anerkendt for sin forskning, hvor han har sat spørgsmålstegn ved dogmerne inden for diabetesforskning. Dette har ført til en udvidet forståelse af udviklingen af type 1-diabetes. For sin fremragende forskningsindsats modtager han Jacobæus Prisen 2019. Prisen er på 1.5 mio. kr. og uddeles af Novo Nordisk Fonden.
Udfordrer mangeårige dogmer
Den fremherskende metode til at undersøge type 1-diabetes har siden 1970’erne været dyremodeller, som fx ikke-overvægtige diabetiske mus og biobreeding-rotter. Før dén tid var undersøgelser af bugspytkirtlen ved type 1-diabetes sjælden, men dog mere almindelig, og blev typisk udført ved obduktion. Da dyremodellerne blev introduceret i forskningen, blev denne praksis med undersøgelse af bugspytkirtlen ved type 1-diabetes i mennesker næsten aldrig brugt mere.
Dyremodellerne førte til lovende behandlingsresultater, også i de efterfølgende årtier, men forskere kunne sjældent overføre de lovende resultater fra gnaverne til mennesker.
”Jeg blev for omkring 13 år siden frustreret over, at dyremodeller bogstavelig talt førte til hundredvis af måder til at forebygge eller kurere diabetes på, men ingen af dem virkede på mennesker. Så jeg tænkte: Måske er det på tide at tage et skridt baglæns og prøve at kigge på den menneskelige bugspytkirtel igen. Måske udvikler type 1-diabetes sig forskelligt i mennesker i forhold til dyremodeller,” forklarer Mark Atkinson.
Dette fokus førte i 2006 til oprettelsen af Network for Pancreatic Organ Donors with Diabetes (nPOD), som Mark Atkinson både har stiftet og er leder af. I dag er nPOD det største type 1-diabetes projekt i verden, med 248 projekter i 21 lande. Dén skepsis, som mødte Mark Atkinson i nPOD’s første tid, er nu blevet forvandlet til en anerkendelse af, at studier af den menneskelige bugspytkirtel kan give en bedre forståelse af sygdommen.
“Mark Atkinson er en fremragende forsker og én af de mest citerede forfattere inden for type 1-diabetes. Det er yderst fortjent, at han modtager Jacobæus Prisen på grund af hans skelsættende forskning om type 1-diabetes,” siger Mikael Knip, professor, University of Helsinki. Mikael Knip er hovedarrangør af Jacobæus Symposium 2019, og var, indtil for nylig, medlem af Komite for Endokrinologi og Metabolisme – en komite under Novo Nordisk Fonden, som uddeler prisen.
Mark Atkinson selv har denne reaktion på at modtage Jacobæus Prisen: ”Jeg er meget beæret over at modtage denne anerkendelse. Jeg håber, at vores forskningsresultater vil bane vejen for at forbedre livet for mennesker med type 1-diabetes, og at det vil føre til, at sygdommen forebygges i kommende generationer”.
I forbindelse med Jacobæus Symposium 2019 giver Mark Atkinson en pris-forelæsning med titlen: ”Emerging lessons from the human pancreas: rewriting the textbooks on how type 1 diabetes develops”. Symposiet bliver afholdt i Helsinki, Finland, den 27. september.
Om Mark Atkinson
- Professor, Department of Pathology, Immunology and Laboratory Medicine, University of Florida, Gainesville, USA, 1998 til i dag
- Executive Director, Network for Pancreatic Organ Donors with Diabetes (nPOD), Gainesville, USA, 2007 til i dag
- Director, University of Florida Diabetes Institute, Gainesville, USA, 2014 til i dag
- Modtager af University of Florida College of Medicine Lifetime Achievement Award, 2018
Om Jacobæus Prisen
Jacobæus Prisen har til formål at fremme medicinsk forskning og uddeles årligt til en internationalt anerkendt forsker, der inviteres til at holde en forelæsning om sin forskning. Emnet bør falde inden for det fysiologiske eller endokrinologiske område, og forelæsningerne afholdes så vidt muligt på skandinaviske universiteter eller universitetshospitaler eller i andre byer i Europa med tilknytning til medicinsk forskning.
Prisen er på 1.500.000 kr., opdelt i 250.000 kr. som en personlig pris og 1.250.000 kr. til forskning eller udviklingsarbejde. Prisen uddeles i regi af Komite for Endokrinologi og Metabolisme, der er en komite under Novo Nordisk Fonden.
Jacobæus Prisen blev indstiftet i 1939 til minde om den svenske professor H.C. Jacobæus (1879–1937), der var en pionér inden for klinisk forskning. Han udviklede en metode til at undersøge lungerne ved hjælp af torakoskopi – kikkertundersøgelser – hvilket har haft stor betydning for diagnosticering og behandling af lungesygdomme, især tuberkulose.
Yderligere information
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, Novo Nordisk Fonden. tlf.: 3067 4805, [email protected]
