Ansøg om midler

Ni samarbejdsprojekter skal styrke diabetesforskningen i hele landet

Novo Nordisk Fonden har bevilget 50 mio. kr. til forskningssamarbejder mellem Steno Diabetes Centrene i København, Odense, Aarhus og Aalborg og eksterne forskningsmiljøer. Arkivfoto.

Ni forskningsprojekter modtager i år en bevilling gennem Novo Nordisk Fondens forskningsprogram Steno Collaborative Grants.

Forskningsprogrammet har til formål at styrke samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på Steno Diabetes Centrene og forskningsmiljøer uden for centerene. Ved udvælgelsen af de støttede projekter har der derfor været lagt stor vægt på graden af samarbejde mellem centrene og eksterne forskningsinstitutioner.

”Formålet med Steno Collaborative Grants er at skabe en stærk synergi imellem Steno Diabetes Centrene og øvrige forskningsinstitutioner i Danmark. Et tæt samarbejde er vigtigt, fordi vi gerne vil bidrage til at udbrede ny viden og udveksle erfaringer på tværs af forskningsinstitutionerne,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Research and Innovation Grants, Novo Nordisk Fonden.

Forskningsprogrammet Steno Collaboration Grants blevet etableret i 2017. Det er anden gang, der uddeles bevillinger gennem programmet.

I alt blev uddelt 50 mio. kroner til de ni projekter. Der var modtaget 59 ansøgninger til et samlet ansøgt beløb på 390 mio. kr.

Se alle bevillingsmodtagere og deres projekter her.

Læs mere om Steno Diabetes Centrene her.

Yderligere information

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, [email protected]