Ansøg om midler

Novo Nordisk Fonden giver 15,8 mio. til humanitære indsatser

Novo Nordisk Fonden har bevilget 15,8 mio. kr. til 16 humanitære projekter i Mellemøsten, Asien og Afrika. Bevillingsmodtagerne arbejder blandt andet for bedre reproduktiv sundhed, bedre ernæring og forebyggelse af vold i flygtningelejre.

Novo Nordisk Fonden har uddelt 15,8 mio. kr. til humanitære projekter i udsatte dele af verden. Midlerne er fordelt på 16 projekter i 11 forskellige lande og regioner i Mellemøsten, Asien og Afrika.

Projekterne spænder vidt i fokus, men har alle et overordnet mål om at forbedre sundheden og fremtidsudsigterne for mennesker, som lever i områder ramt af kriser eller naturkatastrofer.

”Med de nye bevillinger er Novo Nordisk Fonden med til at støtte 16 meget forskellige projekter, der alle gør en stor forskel for nogle af de svageste borgere i verdens udsatte lande. De organisationer, vi har uddelt bevillingerne til, er kendetegnede ved at have en stor forståelse for de lande og områder, de opererer i, og projekternes bredde afspejler, hvordan man med meget forskellige virkemidler kan skræddersy løsninger, der på hver deres måde gør bedst mulig gavn i de konkrete situationer,” siger Hanna Line Jakobsen, Senior Vice President for de sociale og humanitære områder, Novo Nordisk Fonden.

Reproduktiv sundhed, ernæring og forebyggelse af vold i flygtningelejre
Tre af projekterne foregår i Uganda, som huser omtrent 1,4 mio. flygtninge, der primært kommer fra de omkringliggende lande Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo.

Sex & Samfund er en af de organisationer, der har fået støtte til et projekt i landet. Projektet skal forbedre adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed for congolesiske flygtninge i flygtningelejren Kyangwali, som ligger i det sydvestlige Uganda. Ved at sikre, at beboerne i lejren får adgang til den rette information og de nødvendige ydelser, vil projektet bidrage til at skabe en sundere og mere modstandsdygtig befolkning i flygtningelejren.

Det andet projekt, som skal foregå i Uganda, udføres af NGO’en Impact Designs. Organisationen vil arbejde for at udbrede spiselige insekter som ernærings- og indkomstkilde blandt beboerne i flygtningelejren Kyaka II i den vestlige del af landet.

Det tredje projekt i Uganda støtter et allerede igangsat projekt, som arbejder med ofre for vold, forebygger vold og skaber opmærksomhed om vold mod kvinder i børn i flygtningelejrene Kyangwali og Kyaka II. Det er organisationen CARE Danmark, der står bag projektet.

De knap 16 mio. støttekroner er en del af Novo Nordisk Fondens halvårlige uddelinger til humanitære indsatser og akut nødhjælp, som uddeles gennem åbne opslag.

De 16 humanitære projekter støttet af Novo Nordisk Fonden:

Mission Øst:
Promoting the sustainable recovery of conflict and disaster-affected families in north-eastern Afghanistan, 1.000.000 kr.

Red Barnet:
Primary health care and nutrition service provision for vulnerable children and families in Abyei Special Administrative Area (ASAA), South Sudan, 1.000.000 kr.

Human Rights Watch:
Ensuring Rights-Respecting Reconstruction and Humanitarian Aid Delivery in Syria, 1.000.000 kr.

Røde Kors:
Future Opportunities for Displaced Youth in Iraq (FODYI), 1.000.000 kr.

SOS Børnebyerne:
Integrated intervention to create access to WASH services in Babile district, Ethiopia, 1.000.000 kr.

International Aid Services Denmark:
Improved WASH situation for three villages in Madarounfa Department, Niger, 1.000.000 kr.

CARE Danmark (to projekter):
Mobile Vegetable Gardens – Climate-proof food production and income for nomadic women in the Sahel Region, 1.000.000 kr.

Access Protection Empowerment Accountability and Leadership 2020 (APEAL) Uganda, 999.952 kr.

IT-Universitetet i København:
Rohingya mHealth: Expanding Access to Healthcare for the Rohingya Community concerning Non-communicable Diseases in the Refugee Camps in Bangladesh, 999.596 kr.

Sex & Samfund:
Saving lives through increased access to Sexual and Reproductive Health and Rights for Congolese refugees and host populations in South Western Uganda, 998.295 kr.

Dansk Folkehjælp:
Support to conflict affected families in the Faryab province in Afghanistan, 996.346 kr.

Dignity – Dansk Institut mod Tortur:
Enhanced resilience of Libyan nationals and migrants impacted by trauma in Libya, 991.450 kr.

UNICEF Danmark:
Acute Humanitarian Crisis Response; not leaving children behind in Yemen, 990.580 kr.

Impact Designs:
Improving access to nutrition and income for refugees in Uganda through production of edible insects, 972.501 kr.

Oxfam IBIS:
Supporting water, sanitation and hygiene in schools in rural Aleppo, Syria, 942.004 kr.

ADRA Denmark:
Rights of Displaced Children. South Sudan, 912.000 kr.

Yderligere information

Christian Mostrup, pressechef, tlf.: 3067 4805, [email protected]