menu

Novo Nordisk Fonden Partner I Ny Kampagne for Internationalt Forskningssamarbejde

13 okt
2017

Forskning er nøglen til at løse nogle af verdens mest komplekse problemstillinger, men hvis det skal lykkes, har verden brug for de bedste ideer – uanset hvor de kommer fra.

Together Science Can er en ny global kampagne, som en række internationale forskningsaktører står bag. Målet er at sætte fokus på, hvad internationalt forskersamarbejde kan føre til, og hvor vigtigt det er, at vi fortsat værner om forskernes muligheder for at samarbejde på tværs af landegrænser.

Novo Nordisk Fonden støtter initiativet, som forskere, institutioner og organisationer fra hele kloden og på tværs af forskningsområder samles om for at sætte fokus på behovet for globalt forskningssamarbejde.

”Forskningen skal bygge på samarbejde for at skabe nyt. Det ligger i selve forskningens essens. Derfor skal det være muligt for forskerne at arbejde på tværs af både fagområder og landegrænser, hvis vi skal udvikle løsninger for nogle af verdens store udfordringer,” siger Novo Nordisk Fondens direktør Birgitte Nauntofte.

Together Science Can vil løbe frem til foråret 2019. Britiske Wellcome Trust er initiativtager til kampagnen, der støttes af en lang række internationale forskningsaktører.

Alle kan støtte op om kampagnen enten på Togethersciencecan.org eller på #TogetherScienceCan eller følgende sociale medier:

YDERLIGERE INFORMATION:

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, Novo Nordisk Fonden, 3067 4805, cims@novo.dk

Den nye global kampagne "Together Science Can" sætter fokus på forskernes muligheder for at samarbejde på tværs af landegrænser.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close