menu

Novo Nordisk Fonden uddeler 360 mio. kr. gennem sit Challenge Programme

17 jan
2019

På side 1 i hver en tekstbog om genetik står der, at et molekylært maskineri inde i cellerne oversætter DNA’ets information til funktionelle proteiner. Virkeligheden er dog langtfra så simpel, for et virvar af hjælpeproteiner og andre store molekyler er med til at folde, klippe og justere proteinerne, inden de er klar til brug. Oveni det kommer, at rod i proteinerne er skyld i et væld af forskellige sygdomme, som vi ikke har styr på endnu.

Hvis vi skal kunne forstå, hvordan dannelsen af proteiner spiller ind i udviklingen af sygdomme, skal nogle forskere lægge sig i selen for at hitte hoved og hale i det hele. Præcis det gør Kresten Lindorff-Larsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Han har netop fået bevilliget 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at finde ud af, hvordan forskere kan forstå og ultimativt forudse, hvordan ændringer i vores DNA og proteiner ender med at gøre os syge.

”Vores fokus er specifikt på den rolle, som tab af proteinstabilitet, fejlfoldning og nedbrydning af proteiner spiller. Forståelsen af disse fænomener vil både belyse ukendte processer i cellen og forhåbentlig lede til bedre diagnoser af patienter og sidenhen også bedre behandlinger,” siger Kresten Lindorff-Larsen.

Det potentielt revolutionerende forskningsprojekt er blot ét af seks store forskningsprojekter, som hver modtager 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden gennem fondens Challenge Programme. Programmet er etableret for at understøtte og fremme verdensklasseforskning, der har som mål at finde svar på udfordringer inden for det globale teknologi- eller sundhedsområde.

Læs mere om de fem øvrige bevillingsmodtagere nedenfor.

Novo Nordisk Fonden uddeler årligt op til 360 mio. kr. gennem Challenge-programmet, som har skiftende temaer fra år til år. Årets seks bevillinger er givet inden for tre temaer:

  • Proteinkemi – Struktur, funktion og anvendelse,
  • Patofysiologi, diagnose og behandling af non-alkoholisk fedtlever,
  • Forståelse af fedme på det cellulære niveau.

Forskning i proteinkemi får tre bevillinger
Proteinkemi er et nyt støtteområde for Novo Nordisk Fonden, og foruden Kresten Lindorff-Larsens forskningsprojekt har to andre projekter inden for temaet også modtaget 60 mio. kr. til seks års forskningsarbejde.

Den anden bevillingsmodtager er professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Hans forskningsprojekt sigter mod at forstå, hvad kroppens celler gør af alt det genetiske affald, der bliver til overs under oversættelsen af gener til proteiner.

”Vores arvemateriale, i form af genomet, producerer RNA, som enten giver ophav til proteiner eller til selvstændige RNA-molekyler. Genomisk DNA er imidlertid hyperaktivt, og kun en fraktion af det fremstillede RNA ender med at blive til funktionelle molekyler. Resten bliver nedbrudt. Hvilke molekylære maskiner opsporer og fjerner uhensigtsmæssigt RNA, så cellerne ikke drukner i deres eget molekylære affald? Det er spørgsmålet, som ’Exo-Adapt’ skal adressere over de næste seks år,” forklarer Torben Heick Jensen.

Forskere vil revolutionere proteinkemien
Den sidste bevilling inden for temaet proteinkemi går til forskning i proteiner uden fast struktur.

Proteiner uden fast struktur har fået forskere over hele verden til at klø sig i hovedbunden. Dogmet har i hele proteinkemiens historie været, at proteiner har brug for en tredimensionel struktur for at kunne udføre deres funktion. Punktum! Det har de såkaldte IDP’er (Intrinsically disordered proteins) bare ikke.

Disse strukturløse proteiner er fuldt funktionsdygtige, men skifter form efter tilsyneladende forgodtbefindende, og forskere mangler svar på, hvordan og hvorfor de er i stand til at kommunikere.

Det skal dog være slut nu, for med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden vil professor Birthe Brandt Kragelund fra Biologisk Institut på Københavns Universitet undersøge det biomolekylære problembarn. Formålet med forskningsprojektet er at skabe en bedre forståelse af IDP’erne, og hvilken rolle uorden og specificitet egentlig spiller i proteinkemi i både laboratoriet og i naturen.

”Projektet samler internationalt førende IDP-eksperter på tværs af en lang række områder. De har både den komplementære ekspertise, faglige tyngde, fleksibilitet og gennemslagskraft til at skabe det konceptuelle grundlag for en transformation af proteinkemien og alle relaterede fagfelter, herunder sundheds- og medicinalvidenskaben,” fortæller Birthe Brandt Kragelund.

Bevilling til forskning i udbredt leversygdom
Professor Sakari Kauppinen fra Center for RNA Medicin, Klinisk Institut ved Aalborg Universitet, har modtaget 60 mio. kr. til etablering af et internationalt forskningskonsortium (NASH-RC), der skal udvikle nye lægemidler til behandling af leversygdommen nonalkoholisk steatohepatitis (NASH). NASH er en alvorlig og fremskreden form af nonalkoholisk fedtleversygdom (NAFLD). Patienter med NASH har øget risiko for at udvikle skrumpelever, leversvigt og leverkræft. Baseret på nuværende estimater lider cirka 25 procent af verdens befolkning enten af NASH eller NAFLD, og millioner af mennesker udvikler hvert år sygdommene. Der findes dog for nuværende ingen medicin mod tilstanden. Det kan imidlertid være på vej.

”NASH-RC-projektet har fokus på udvikling af lægemidler, som er rettet specifikt mod mikroRNA-molekyler, der har vist sig at være forbundet med udviklingen af NASH. Lægemiddelkandidaterne vil vi teste i en lang række prækliniske studier, og vi vil ydermere undersøge, om mikroRNA kan bruges som biomarkører for NASH. Vi forventer, at vores projekt på sigt vil bane vejen for udvikling af en helt ny type medicin til behandling af NASH,” siger Sakari Kauppinen.

Fedmeforskning skal ned på det cellulære niveau
De to sidste Challenge Programme-bevillinger går til forskning inden for forståelse af fedme på det cellulære niveau.

Susanne Mandrup er professor ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet, og hendes forskningsprojekt drejer sig om at forstå fedtcellernes signalfunktion, og hvordan denne ændrer sig under udvikling af fedme.

”Vi vil benytte eksperimentelle og computerbaserede teknikker til at få en helt ny systembiologisk forståelse af, hvordan fedtceller modtager og reagerer på cellulære signaler. Målet er at forstå, hvordan fedtcellernes signalfunktion afhænger af køn, gener og det specifikke fedtdepot, og hvordan ændringer i disse signalfunktioner under fedmeudvikling bidrager til de patofysiologiske konsekvenser af fedme,” forklarer Susanne Mandrup.

Den anden bevillingsmodtager inden for emnet er professor Romain Barrès fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet. Han skal sammen med sine kollegaer bruge de næste seks år på at dykke ned i og forstå, hvordan vores forfædres kost påvirker de efterfølgende generationers vægt og sundhed på celleniveau gennem epigenetiske ændringer.

”Bevillingen gør os i stand til at etablere et videnskabeligt miljø med mulighed for at bygge bro mellem flere faglige discipliner og ekspertiser inden for epigenetik, fysiologi, kromatinstruktur, metabolisme, sammenlignende biologi og bioinformatik. Vi håber på den måde at kunne udvikle innovative strategier, der skal forbedre den metaboliske sundhed hos de næste generationer gennem livsstilsanbefalinger,” siger Romain Barrès.

For alle projekterne gælder det, at de udføres i samarbejde med en række danske og internationale samarbejdspartnere.

Om de enkelte projekter:

Tema: Proteinkemi – Struktur, funktion og anvendelse

Bevillingsmodtager:
Professor Kresten Lindorff-Larsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet

Projekttitel:
“PRISM: Protein Interactions and Stability in Medicine and Genomics”

Medansøgere:
Torben Hansen, professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet
Michele Vendruscolo, professor ved Department of Chemistry, University of Cambridge, Storbritannien
Douglas M. Fowler, lektor ved Genomic Science, University of Washington, USA

Lynbeskrivelse af projektet:
I projektet vil forskerne integrere computerbaseret biofysik, high-throughput proteinkemi og genomanalyser for at forstå, hvordan ændringer i arvemassen påvirker proteinbiologi, og hvordan denne viden kan benyttes til at diagnosticere og ultimativt behandle sygdomme blandt mennesker.

 

Bevillingsmodtager:
Professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet

Projekttitel:
”Function, Structure, Regulation, and Targeting of Exosome Adaptor Complexes”

Medansøgere:
Elena Conti, æresprofessor ved Ludwig Maximilians University og leder af Max Planck Institute of Biochemistry, Tyskland
Jens S. Andersen, professor ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet

Lynbeskrivelse af projektet:
Projektets formål er at forstå nedbrydningen af RNA ved at undersøge de struktur-funktionelle forhold mellem RNA-exomer og exom-adaptorer.

 

Bevillingsmodtager:
Professor Birthe Brandt Kragelund fra Biologisk Institut på Københavns Universitet

Projekttitel:
”REPIN – Rethinking Protein Interactions”

Medansøgere:
Benjamin Schuler, professor ved Department of Biochemistry, University of Zurich, Schweiz
Rasmus Hartmann-Petersen, professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet
Karen Skriver, professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet

Lynbeskrivelse af projektet:
Forskerne vil undersøge, hvordan manglende struktur i proteiner kontrollerer proteininteraktioner. Det vil de gøre gennem en række eksperimenter fra undersøgelser af enkelte molekyler til hele organismer.

 

Tema: Patofysiologi, diagnose og behandling af non-alkoholisk steatohepatitis

 Bevillingsmodtager:
Professor Sakari Kauppinen, fra Center for RNA Medicin, Klinisk Institut ved Aalborg Universitet

Projekttitel:
“Therapeutic Targeting of Metabolic microRNAs as a New Treatment Paradigm for NASH”

Medansøgere:
Anders Näär, professor ved Department of Nutritional Sciences & Toxicology, University of California, Berkeley, USA
Pier Paolo Pandolfi, professor ved The Cancer Center and Institute for RNA Medicine, Beth Israel Deaconess Medical Center, Harvard Medical School, Boston, USA
Ryan Temel, lektor ved Saha Cardiovascular Research Center, Department of Pharmacology and Nutritional Sciences, University of Kentucky, USA

Lynbeskrivelse af projektet:
Projektets formål er at udvikle nye mikroRNA-målrettede lægemidler til behandling af NASH.

 

Tema: Forståelse af fedme på det cellulære niveau

Bevillingsmodtager:
Professor Susanne Mandrup fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet

Projekttitel:
”ADIPOSIGN – Center for Adipocyte Signaling”

Medansøgere:
Jan-Wilhelm Kornfeld, professor ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet
Madan Babu, forskningsleder ved Regulatory Genomics and Systems Biology Group, MRC Laboratory of Molecular Biology, Cambridge, Storbritannien
Zachary Gerhart-Hines, lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet

Lynbeskrivelse af projektet:
Forskerne vil bruge tidens mest avancerede teknologier til at få en dybtgående forståelse af fedtcellernes signalveje, og hvordan de afhænger af gener, køn og grad af overvægt.

 

Bevillingsmodtager:
Professor Romain Barrès fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet

Projekttitel:
“Ancestral Causes of Obesity: Understanding Epigenetic Transmission by Spermatozoa”

Medansøgere:
Stephen Simpson, leder af Charles Perkins Centre, University of Sydney, Australien
Marcelo Nobrega, professor ved Department of Human Genetics, University of Chicago, USA

Lynbeskrivelse af projektet:

Forskerne vil kaste nyt lys over relevansen af fedme- eller diætinducerede epigenetiske ændringer i sædceller i forhold til udvikling af metabolisk dysfunktion blandt børn.

Yderligere information

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk

Seks store forskningsprojekter inden for hhv. proteinkemi, leversygdommen NASH og fedme skal tackle nogle af verdens største sundhedsproblemer gennem bedre forståelse af problemerne og tekniske løsninger på dem. Projekterne har hver modtaget 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close