menu
https://novonordiskfonden.dk/da/nyheder/novo-nordisk-fonden-uddeler-stipendier-til-18-forskere/

Novo Nordisk Fonden Uddeler Stipendier Til 18 Forskere

Novo Nordisk Fonden Uddeler Stipendier Til 18 Forskere

28 apr 2015

Novo Nordisk Fonden har netop uddelt DKK 83 millioner til 18 forskere inden for lægevidenskab og bioteknologi. Forskerne fik overrakt stipendierne ved en fejring hos Novo Nordisk Fonden tirsdag d. 28. april 2015.

Emnerne for forskningsprojekterne spænder bredt inden for biomedicinsk og bioteknoloigisk forskning og omfatter bl.a. forskning i muskelplasticitet, bakterie-baserede kemiske fabrikker samt fødselsdepressioner, herunder hvordan man finder kvinder i risiko for at blive ramt.

Blandt de 18 stipendier, der overrækkes i dag, er der hele 4 post.doc-projekter med fokus på kræft og 3 af disse forskere rejser til berømte udenlandske institutioner for at søge ny viden om kræftsygdomme, som fx Beatrice Dyring-Andersen, der skal studere hudkræft på Harvard Medical School i Boston og Rasmus Damtoft Siersbæk, der skal studere brystkræft på University of Cambridge. Elisabeth Assing Hvidt skal bedrive sin forskning i Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og arbejde med det Kommunikation om eksistentielle problemstillinger med kræftpatienter

Pétur Heidarsson tager en noget anderledes rejse fra Biologisk Institut på Københavns Universitet til University of Zurich for at studere noget så tilsyneladende eksotisk som ustrukturerede komplekser: udforskning af en ny verden af ​​proteininteraktioner. For nyligt har det vist sig, at op til 40% af alle proteiner udfører deres funktion på trods af, at de ikke har nogen fast form. Dette har ført til et paradigmeskifte i den strukturelle biologi, og da disse proteiner er yderst vigtige i højtregulerede processer i cellen og prominente i flere forskellige sygdomme som kræft, er en tilbundsgående forståelse af deres virke afgørende.

Alle stipendiemodtagerne er fundet på baggrund af indsendte ansøgninger og udvalgt at Novo Nordisk Fondens videnskabelige komiteer, hvis medlemmer selv er forskere og eksperter inden for deres respektive områder.

Mød forskerne:

Stipendiemodtagerne hædres og giver en kort oplæg om deres forskning i dag kl. 14-18. Adressen er Novo Nordisk Fonden, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup. Pressen er velkommen.

De 18 stipendiemodtagere og deres forskningsprojekter:

 

4 EXCELLENSPROJEKTER

Simona Chera, PhD,

Department of Clinical Science, Faculty of Medicine and Dentistry, University of Bergen

PROJEKTTITEL

Karakterisering og reversion af β-celleældning og proliferations-stop i monogeniske diabetes

Diabetes mellitus er en gruppe af stofskiftesygdomme, der er karakteriseret ved høje blodsukkerværdier forårsaget af kroppens manglende evne til at producere og/eller anvende insulin. Alle former for diabetes er i sidste ende er kendetegnet ved et fald i antallet af funktionelle insulinproducerende celler (β-celler), hvorfor en kur mod insulinkrævende diabetestyper vil kræve deres regenerering eller udskiftning. Generelt de mest effektive regenerative strategier dem, der involverer fornyelse af cellernes kapacitet. Alligevel er β-celle-regenerationsevne meget lav efter fødslen og falder yderligere med alderen. For at øge det regenerative potentiale, er det overordnede mål med dette projekt – ved hjælp af to musemodeller for monogenisk diabetes – at belyse og vende den molekylære ældningsproces, som medfører en gradvis forringelse af β-celle selvfornyelses-kapacitet

Thomas Eberhardt Jensen, Associate Professor

Department of Nutrition, Exercise and Sports (NEXS), University of Copenhagen

PROJEKTTITEL

Regulering af muskelplasticitet i sundhed og sygdom

Inaktivitet, aldring og en række sygdomme er associeret med et skadeligt tab af muskelmasse. Det intracellulære signalmolekyle mammalian Target Of Rapamycin Complex 1 (mTORC1) regulerer muskelvækst, men de præcise molekylære mekanismer bag er endnu dårligt forståede. For bedre at forstå mTORC1 regulering og funktion i gnaver og human muskel, vil dette projekt anvende metoder fra nyudviklet massespektrometri for at afdække nye mTORC1-relevante signalmekanismer til topmoderne mikroskopi i levende mus for at undersøge hvor og hvornår mTORC1 signalerer i den intakte muskelcelle. Denne forskning kan ultimativt føre til nye mål for lægemidler eller genmanipulation, som indvirker positivt på muskelvækst, som del af forebyggelses eller behandlingsstrategier for menneskelig sygdom.

Marcus Lind, Associate Professor

NU Hospital Group, Uddevalla, Sweden, the University of Gothenburg, Gothenburg, Sweden

PROJEKTTITEL

Type 1 diabetes og dødelighed

Det er for nylig blevet opdaget, at individer med type 1-diabetes stadig har en øget risiko for mortalitet. Dette projekt har til formål yderligere at forstå årsagerne til den øgede risiko og for at mindske risikoen. Vi vil evaluere øget risiko for kardiovaskulære komplikationer og tidlig død ved hjælp af registerdata. Vi vil også bruge ekkokardiografi for at se, om der kan påvises tidlige tegn på hjertesvigt. Uafhængige forsøg med kontinuerlig glukosemonitorering vil bestemme nøjagtighed og behandlingserfaring bliver afgørende for at forebygge akutte komplikationer. Et randomiseret studie med besøg hos en diabetes-uddannet fysiolog vil blive gennemført for at bestemme, om det kan hjælpe patienter med høje glukose-niveauer.

Sofia Movérare Skrtic, Associate Professor

Centre for Bone and Arthritis Research, Department of internal medicine and clinical nutrition, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg

PROJEKTTITEL

WNT16 – en ny regulator af kortikal knoglemasse og ikke-vertebral risiko for frakturer

Sverige og Norge har den højeste forekomst af knoglebrud i verden. Den nuværende medicin mod osteoporose er effektiv til at reducere risiko for vertebrale fraktur (hovedsagelig afhængig af trabekulær knoglemasse), mens den er mindre effektive til at reducere risiko for ikke-vertebral frakturer (hovedsagelig afhængige af kortikal knoglemasse), og de fleste frakturer forekommer faktisk ved non-vertebrale knoglestykker. Vores seneste genetiske undersøgelser af mennesker viser, at WNT16 locus er enestående i at blive associeret med kortical knoglemasse og ikke-vertebral risiko for frakturer. Vi mener derfor, at WNT16 kunne være et lovende mål for lægemiddel mod frakturer ved kortikale knoglesites. Det overordnede formål med dette projekt er at karakterisere, hvordan WNT16 regulerer kortikal knoglemasse. Dette projekt vil øge kendskabet til regulering af kortikal knoglehomeostase og åbner måske nye veje for specifik forebyggelse eller behandling af non-vertebrale frakturer.

 

4 POSTDOCSTIPENDIER TIL FORSKNING I UDLANDET

Pétur Heidarsson, Postdoctoral Research Fellow

Ben Schuler Laboratory, Department of Biochemistry, University of Zurich, Switzerland og Department of Biology, University of Copenhagen

PROJEKTTITEL

Ustrukturerede komplekser: udforskning af en ny verden af ​​proteininteraktioner

For nyligt har det vist sig, at op til 40% af alle proteiner udfører deres funktion på trods af, at de ikke har nogen fast form. Dette har ført til et paradigmeskifte i den strukturelle biologi, og da disse proteiner er yderst vigtige i højtregulerede processer i cellen og prominente i flere forskellige sygdomme som kræft, er en tilbundsgående forståelse af deres virke afgørende.  Projektet her anvender en avanceret teknologi, hvormed man kan studere enkelte molekyler, eller enkelte komplekser, et af gangen, og på den måde udrede enkelte former fra et tilsyneladende gennemsnitligt kaos. Hermed kan vi se hvordan uorden, selv i funktionelle komplekser, fungerer, og denne viden kan åbne døren for nye behandlingsstrategier.

Jesper Bonnet Møller, Postdoc

Jill Roberts Institute for Research in Inflammatory Bowel Disease – Weill Cornell Medical College – Cornell University, New York og Department of

Cancer and Inflammation Research, University of Southern Denmark

PROJEKTTITEL

The role of the novel chitin receptor FIBCD1 in inflammatory bowel disease and helminth infections.

Formålet med projektet er at karakterisere proteinet FIBCD1 i inflammatoriske tarmsygdomme og ormeinfektioner. I projektet vil vi benytte en række avancerede dyremodeller for tarminflammation og ormeinfektioner for at besvare følgende: Hvorledes medfører FIBCD1 beskyttelse mod én type inflammatorisk tarmsygdom, mens FIBCD1 forværrer graden af andre?, hvilken rolle spiller FIBCD1 i ormeinfektioner?, og  hvordan påvirker FIBCD1 graden af inflammatorisk tarmsygdom i forbindelse med ormeinfektioner? Samlet forventer vi at vores studier vil besvare centrale spørgsmål relateret til den såkaldte ”hygiejne teori” – en teori der linker reduktionen af ormeinfektioner i den vestlige verden med den stigende forekomst af inflammatoriske tarmsygdomme. Samtidigt forventer vi, at klarlægge mekanismen bag FIBCD1s rolle i tarminflammation, hvilket potentielt vil muliggøre nye behandlingsmuligheder for den stigende gruppe af patienter.

Beatrice Dyring-Andersen, MD, PhD

Harvard Skin Disease Research Center, Harvard Medical School, Boston og Dermato-allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital

PROJEKTTITEL

Betydningen af IL-9 i beskyttelsen mod hudkræft

Modermærkekræft (malignt melanom) er en ondartet sygdom med kraftig stigende forekomst og dårlig prognose. Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge om cytokinet IL-9 kan forstærke aktiveringen af andre celler i vores immunforsvar og dermed være afgørende ved udviklingen af hudkræft. Vi vil undersøge aspekter af immunforsvaret associeret til IL-9 og IL-9 producerende celler i tidlig og fremskreden sygdom, både i blodet og i selve tumorerne, for at fastslå om vores hypotese er rigtig og IL-9 er vigtig for vores immunforsvar overfor hudkræft. Forhåbentlig kan denne viden på sigt kan bruges i behandlingen af malignt melanom og være med til at forbedre prognosen for hudkræft og vores viden om immunforsvaret mod kræft.

Rasmus Damtoft Siersbæk, Postdoc, PhD

Cancer Research UK (CRUK), Cambridge Research Institute, University of Cambridge, Cambridge og Department of Biochemistry and Molecular Biology, University of Southern Denmark, Odense

PROJEKTTITEL

Molekylære mekanismer for funktionen af østrogenreceptoren i endokrin resistent og metastatisk brystkræft

Hvert år rammes omkring 4.500 kvinder af brystkræft i Danmark, hvilket gør denne kræftsygdom til den mest almindelige type af kræft hos kvinder. Østrogenreceptoren er et protein, der findes i kræftknuden hos de fleste patienter med brystkræft, og nye data tyder på, at dette protein spiller en vigtig rolle under progressionen af sygdommen, dvs. udvikling af endokrin resistens og dannelse af metastaser. Dette projekt har til formål at undersøge de molekylære mekanismer, hvorigennem funktionen af østrogenreceptoren ændrer sig i fremskredne stadier af brystkræft. Det vil give os ny basal molekylær indsigt i progressionen af brystkræft samt give nye potentielle muligheder for klinisk intervention.

 

2 POSTDOCSTIPENDIER I ALMEN MEDICIN

Elisabeth Assing Hvidt, Postdoc

Syddansk Universitet, Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

PROJEKTTITEL

Kommunikation om eksistentielle problemstillinger med kræftpatienter i almen praksis. Hvordan kan den kvalificeres?

De fleste kræftpatienter oplever eksistentielle og åndelige bekymringer, der medfører forringet psykisk og fysisk velbefindende. En god kommunikation mellem patient og egen læge om eksistentielle problemstillinger har vist sig at hjælpe patienten både psykisk, fysisk og socialt. Dette til trods, udtrykker lægerne en række kommunikationsbarrierer, der primært handler om blufærdighed og manglende træning og uddannelse.

Formålet med dette projekt er at udvikle og afprøve en efteruddannelse, der kan kvalificere læge-patient kommunikationen om eksistentielle problemstillinger og derigennem øge patienternes psykiske og fysiske helbred og velvære.

 

Ruth Kirk Ertmann, Postdoc

The Research Unit for General Practice, University of Copenhagen

PROJEKTTITEL

Fødselsdepression – Opsporing i almen praksis af gravide med særlig risiko

Depression during pregnancy or as a newly delivered mother can sometimes be serious the women and for the mother-infant relationship and are associated with increased risk of psychological and developmental disturbances in children.  Despite a comprehensive antenatal examinations program at the GP and the midwife, the symptoms of postnatal depression are often overlooked.  There may be several reasons for this: 1) The pregnant woman does not communicate that she is worried and sad.  2) The GP does not ask about this, as she is focused on completing the comprehensive biomedical pregnancy health record.  3) A problem issue overlooked by the GP, as she does not know the diagnostic frequency of postnatal depression.  These circumstances can be changed, if we develop an instrument which identifies pregnant women at increased risk of developing antenatal depression to be used at second and third antenatal examination and at 8 weeks postpartum.

 

2 HALLAS-MØLLER STIPENDIER

Jesper B. Andersen, Associate Professor

Biotech Research and Innovation Centre (BRIC), University of Copenhagen

PROJEKTTITEL

MikroRNA i behandlingsresistens: En rolle i tumorudviklingen og kræftfremmende mekanismer i lever- og galdevejskræft

Antallet af patienter med kræft i lever- og galdevejene er fordoblet over det seneste årti. Man ved ikke nok om, hvordan sygdommen udvikler sig, fordi udviklingen sker på mange forskellige måder helt nede i kroppens mindste byggesten (tumor heterogenitet). Det er derfor svært at finde en effektiv medicinsk behandling. Forskning viser, at når man har kræft er ens arvemasse ofte beskadiget. Arvemassen består af alle kroppens gener, en slags stregkoder, som ved aflæsning fortæller, hvilke byggesten der skal bruges i cellerne. Ændring i afkodningen kan medføre, at nogle gener ikke længere bliver udtrykt korrekt, og det kan medføre kræft. Vores studie fokuserer på små ikke-kodende sekvenser, der kaldes mikroRNA’er. Vi ved, at mikroRNA er i stand til at regulere udtrykket af mange gener, hvilket kan medføre ændringer i cellens signalveje, bidrage til tumor heterogeniteten, og dermed komplicere behandlingen. I vores undersøgelser går vi helt ned i ændringerne af mikroRNA hos patienter med lever- og galdevejskræft. Vi kortlægger ændringerne og den rolle mikroRNA spiller i udviklingen af sygdommen og i kontrol af kræftfremmende mekanismer som led i behandlingsresistens for at udvikle af en ny og effektiv behandlingsform for patienter diagnosticeret med denne kræftform.

Sebastian Marquardt, Assistant Professor

Plant and Environmental Sciences (PLEN), University of Copenhagen

PROJEKTTITEL

Functional dissection of long non-coding RNA (lncRNA) transcription

Genomes of complex organisms are large but only a fraction of their DNA codes for proteins, a well understood transmitter of genomic information in cells. The DNA that does not code for proteins (non-coding DNA) is converted on a large scale into mysterious long non-coding RNA (lncRNA) molecules. Despite abundant lncRNA production it is not clear how this is functionally important. My proposal focuses on characteristics of lncRNA production common to a wide range of organisms to elucidate the core concepts underlying lncRNA biogenesis and function. My functional dissection of non-coding sequences promises to discover novel paradigms of organizing genomic information.

 

4 KLINISKE FORSKERSTIPENDIER

Henrik Sengeløv, Overlæge, dr.med.

Hæmatologisk Afdeling, Rigshospitalet

PROJEKTTITEL

Gamma/delta T cellers rolle i immunologisk rekonstitution efter knoglemarvstransplantation og intensiveret behandling af graft versus host sygdom.

Ved en knoglemarvstransplantation overføres donors immunsystem til patienten, og de mest aktive immunceller, T cellerne, opsøger og dræber patientens kræftceller. Uheldigvis kan donors T celler også angribe patientens raske celler ved den såkaldte graft versus host sygdom, der kan udvikle sig dødeligt. Vi vil undersøge hvilke undertyper af donors T celler der er mest aktive efter transplantationen, specielt når der udvikles graft versus host sygdom. Hos patienter der har udviklet graft versus host sygdom vil vi behandle T cellerne med en kombination af antistoffer og ultraviolet lys. Resultaterne fra dette projekt kan bidrage med viden om hvordan donor T celler skal sorteres før transplantation, samt bedre behandling af graft versus host sygdom.

 

Ellen-Margrethe Hauge, Overlæge, ph.d.

Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital

PROJEKTTITEL

Tidlig diagnostik af ledskade ved reumatoid artrit

Kronisk leddegigt er en hyppigt forekommende autoimmun sygdom, som ødelægger de angrebne led. Behandling med lavdosis-kemoterapi giver god kontrol med sygdommen, men behandlingen svigter hos mindst en fjerdedel af patienterne. Det er vigtigt, at vi tidligt finder disse patienter. Blodprøver og røntgenundersøgelse er ikke tilstrækkelige, og magnet-skanning (MR) er dyr og tidskrævende. Vi vil undersøge, om en ny, hurtig og skånsom røntgen-skanner (CT) med høj opløselighed kan påvise skader, der er så små, at de endnu ikke kan ses på almindelig røntgenundersøgelse. Vi har erfaring med teknikken fra igangværende undersøgelser og fra et internationalt samarbejde.

 

Per Ovesen, Overlæge, dr.med.

Gynækologisk Obstetrisk afd. Y, Aarhus Universitetshospital

PROJEKTTITEL

Overvægt, diabetes og graviditet. Effekten på fødsels- og graviditets- forløb samt moder og barns risiko for senere i livet at udvikle overvægt og type 2 diabetes

Fedme og diabetes-epidemien i den vestlige verden resulterer i et stigende antal overvægtige og diabetiske kvinder i den fødedygtige alder. Såkaldt føtal programmering, en proces, hvor stimulering i fostertilstanden fører til forøget modtagelighed for forskellige sygdomme senere i livet, formodes af betydning, derved at en overvægtig eller diabetisk gravid programmerer fostret, muligvis via høje cirkulerende maternelle niveauer af blandt andet sukker, til udvikling af fedme såvel perinatalt (makrosomi) som senere i livet. Den potentielle fordel ved særlige kostvaner og fysisk aktivitet som forebyggelse / interaktion under graviditeten hos overvægtige og diabetikere vil blive undersøgt. Gravide kvinder er uhyre motiverede for tiltag der fremmer det ufødte barns sundhed, derfor repræsenterer graviditeten et unikt starttidspunkt for forebyggelse af fedme. Undersøgelserne forventes at bidrage med ny viden, der kan danne grundlag for fremtidige rekommandationer for gravides fysiske aktivitet og fødeindtagelse. Håbet er at disse rekommandationer kan nedsætte graviditets- og fødselskomplikationer samt nedsætte risikoen for makrosomi og dermed på langt sigt bremse den stigende frekvens af overvægtige børn.

Ulla Feldt-Rasmussen, Professor, Chief Physician, DMSc

Medical Endocrinology, Rigshospitalet

PROJEKTTITEL

Skræddersyet optimering af klassiske hormonsygdommes diagnostik og behandling i relation til sundhed og sygdom

Det overordnede formål med de planlagte projekter er at skræddersy diagnostik og behandling af de klassiske endokrine sygdomme, klassificeret som sjældne sygdomme til forskel fra fx diabetes. Disse hormoner har store konsekvenser for generel befolkningssundhed, og sygdom er associeret med store omkostninger mht helbred og livskvalitet for patienten og stor økonomisk byrde for samfundet. De planlagte kliniske projekter stiler således mod at opnå resultater til forbedring. Således vides binyrebarkhormonbehandling at have mange bivirkninger, men det er mindre kendt, at ens egen binyrebark kan få nedsat eller ophævet evne til at producere det binyrebarkhormon. Denne livstruende bivirkning kan i dag ikke forudses, så det ønskes bl.a. at undersøge om arvelige forskelle kan forklare individuel følsomhed for binyrebarkhormon. Studiet vil kunne identificere risikopatienter, hvilket kan få betydning for mange patientgrupper i behandling med binyrebarkhormon. Unormale hormonværdier beskrives nu ofte som behandlingskrævende sygdom ved andre tilstande fx svigt af hypofysehormoner ved traumatisk hjerneskade og lette grader af stofskiftesygdom under graviditet. Resultaterne vil kunne bidrage dels til hvordan disse miljøgifte kan virke på stofskiftet, dels bibringe forslag til ny medicin mod overvægt.

 

2 POSTDOCTORAL FELLOWSHIP FOR RESEARCH WITHIN BIOTECHNOLOGY-BASED SYNTHESIS AND PRODUCTION

 

Amelia-Elena Rotaru, Postdoctoral Research Fellow

Department of Biology, University of Southern Denmark, Odense

PROJEKTITEL

Microbial Chemical Plants: Harnessing microbial metabolism for the production of valuable chemicals

The project is about recuperating excess renewable electricity as useful chemical commodities, using microorganisms as catalysts. We intend to generate valuable chemicals like biofuels, animal feed, and plastic precursors using biogas as CO2 source for the microorganisms, while providing electrons from renewable-energy powered electrodes. The project is grounded on recent developments in microbial electrosynthesis and intends to find strategies for green production of useful chemicals from renewable resources, hereafter touching upon three major legs of the Novo Nordisk call: the use of biological tools for making valuable products, improvement of the production potential in microorganisms, improvement of raw/renewable material utilization. Microbial electrosynthesis from biogas will be studied in Clostridium ljungdahlii, a versatile acetogenic bacterium. Chemical production in Clostridium will be improved using genetic engineering, nano-engineering and removal of inhibitory by-products with the help of microbial partners. Furthermore, C. ljungdahlii will be metabolically engineered to produce desired value-added chemicals by implementing new metabolic pathways. The novelty of our approach lies in nano- and genetic- engineering of Clostridium cell-surfaces to increase electron transfer from electrodes to microorganisms; and the use of synthetic consortia to sway electron flow towards production of desired chemicals. This is the first time these methods will be used to improve conversion of biogas to valuable chemicals.

Christian Bille Jendresen, Postdoc

The Novo Nordisk Foundation for Biosustainability, Technical University of Denmark and Massachusetts Institute of Technology (MIT).

PROJEKTTITEL

Biologisk syntese af ladede stoffer til brug i nye funktionelle polymerer

Projektbeskrivelse

En stor del af den kemiske industri er produktion af polymerer, hvor også polymerer med ny funktionalitet er efterspurgt, f.eks. til produktion af klæbestoffer, plastik, brændselsceller og membranseparation. Der er ydermere et voksende behov for en bæredygtig produktion af polymerer fra genanvendelige ressourcer. De to behov kan stilles hvis byggestenene til polymerer kan blive produceret biologisk, hvor også ny funktionaliteter kan introduceres. Produktionen foregår i tanke med biologisk modificerede mikroorganismer, hvori et netværk af kemiske reaktioner katalyserer syntesen af de ønskede stoffer fra en organisk kulstofkilde. De nødvendige syntetiske gener og kontrolelementer bliver designet med computerhjælp, kemisk syntetiseret og samlet inden integration i mikroorganismen.