Patienter, der indlægges på intensivafdelingen på grund af akut og kritisk sygdom, har brug for omfattende pleje og behandling med avanceret teknisk udstyr. I det sidste årti har plejen og behandlingen ændret sig, hvilket har reduceret antallet af patienter, der udsættes for kunstigt induceret koma. Det betyder, at flere patienter nu er vågne under deres indlæggelse på intensiv.
I klinisk sygeplejepraksis har denne udvikling forårsaget store udfordringer på mange områder, især fordi patienterne ofte oplever kognitive forandringer, f.eks. reduceret koncentration og hukommelse, og efter udskrivning kan disse kognitive forandringer påvirke patienterne i årevis, hvor de kæmper for at genvinde hverdagslivet, som de kendte det.
Professor Pia Dreyer, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der har til formål at støtte patienters kognitive rehabilitering både på intensiv og under efterforløbet i eget hjem. Som en del af forskningen udvikles et nyt program, der sætter fokus på et af de største problemer, patienterne møder efter kritisk sygdom og indlæggelse på intensiv: kognitive forandringer.
”Vi ved endnu meget lidt om patienternes oplevelse af deres kognitive vanskeligheder, hvornår det er det bedste tidspunkt at intervenere, samt hvilke interventioner der kan støtte patienternes kognitive rehabilitering og det at vende tilbage til livet efter akut, kritisk sygdom. Med den nye forskning sigter vi mod at etablere kognitiv rehabilitering for patienter både under deres indlæggelse og efter udskrivelsen til eget hjem,” forklarer Pia Dreyer.
Intensivpatienter udfordres af kognitive vanskeligheder
Forskningsprojektet hedder ”ICU-CogHab – The ICU Cognitive Rehabilitation Nursing Research Programme” og udføres på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Sygehus Lillebælt. Projektet skal undersøge, hvornår det er det bedste tidspunkt for patienterne at gennemgå kognitiv rehabilitering, hvilken rolle patienternes pårørende spiller, og hvilke interventioner et kognitivt rehabiliteringsprogram bør indeholde. Desuden skal effekten af programmet undersøges – og hvis det har en positiv indvirkning på patienternes liv, skal det implementeres.
I seks studier under programmet udvikles, testes, evalueres og implementeres sygeplejestyrede interventioner, der understøtter patienters kognitive rehabilitering gennem hele patientforløbet fra intensivafdelingen til eget hjem. Studierne forventes at reducere patienters kognitive vanskeligheder og forbedre deres evne til at udføre daglige aktiviteter såvel som deres livskvalitet.
Novo Nordisk Fonden støtter projektet med 7,5 mio. kr. gennem sit Forskningsprogram i Sygepleje.
”Der er tale om yderst relevant forskning. I lyset af, at behandlingen af intensivpatienter har ændret sig markant de seneste år, er der behov for klinisk sygeplejeforskning, der både kortlægger konsekvenserne af disse ændringer og kommer med løsninger og metoder, der kan afhjælpe kognitive vanskeligheder hos denne patientgruppe, og som inddrager både patienter og pårørende,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Senior Vice President, Biomedicine & Health Sciences, Novo Nordisk Fonden.
Om Novo Nordisk Fondens Forskningsprogram i Sygepleje
Novo Nordisk Fondens Forskningsprogram i Sygepleje blev udbudt for første gang i 2015. Programmet er netop blevet forlænget, og fonden har afsat 37,5 millioner i perioden 2021-2025 til at støtte i alt fem forskningsprojekter med op til 7,5 mio. kr. per projekt.
Yderligere information
Sabina Askholm Larsen, Communications Partner, Novo Nordisk Fonden, tlf.: 2367 3226, [email protected]
Professor Pia Dreyer, Folkesundhed og sygepleje, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, tlf.: 6167 7490, [email protected]
