Ansøg om midler

Offentligt-privat partnerskab sender entreprenørmaskiner til at hjælpe med oprydning og genopbygning i Ukraine

Novo Nordisk Fonden bidrager til et offentligt-privat partnerskab, der gør det muligt at sende entreprenørmaskiner til Ukraine for at hjælpe med oprydningsarbejdet i krigshærgede byer.

Lige nu mangler Ukraine maskiner, som kan hjælpe med at rydde op efter Ruslands ødelæggelser i landet. Derfor sender Danmark nu 35 entreprenørmaskiner afsted mod Ukraine for at hjælpe med oprydningsarbejdet.

Der er tale om brugte, men velfungerende entreprenørmaskiner, bl.a. gravemaskiner, damptromler, lastbiler, dumpere, frontlæssere, trailere til tungt udstyr og gummigeder. Det er den ukrainske regering, som har efterspurgt de specifikke maskiner.

Novo Nordisk Fonden bidrager til donationen, der sker i samarbejde mellem staten, Dansk Industri og en række private fonde. Der er tale om en donation til humanitære formål, og der er i alt afsat en ramme på 40. mio. kr. til finansiering af indkøb og donation af entreprenørmaskiner til Ukraine. Heraf betaler staten 20 mio. kr., mens Novo Nordisk Fonden og tre andre fonde betaler hver 5 mio. kr.

Erhvervsstyrelsen står for den praktiske udførelse ift. indkøb af maskiner og koordinering med myndigheder i Ukraine, mens Beredskabsstyrelsen bistår med koordinering af transport til den ukrainske grænse. De første maskiner forventes at være ved den polsk/ukrainske grænse den 5. maj.

Se denne pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet for yderligere information.

Novo Nordisk Fondens støtte til Ukraine

Novo Nordisk Fonden har indtil videre givet 87 mio. kr. til nødhjælpsindsatser og andre kriseresponsindsatser i Ukraine.

Ud over de fem mio. kr. til entreprenørmaskinerne drejer det sig om:

Yderligere information

Sabina Askholm Larsen
Senior Communications Partner
+45 2367 3226 [email protected]