menu

Stipendiemodtagere fejret ved Sygeplejefaglig Dag 2018

13 apr
2018

Modtagerne af Novo Nordisk Fondens 2017-stipendier inden for sygepleje fik torsdag den 12. april 2018 officielt overrakt deres stipendier.

Det skete som en del af arrangementet Sygeplejefaglig Dag 2018, hvor temaet var ”Forskning, implementering og skalering”.

100 deltagere var mødt op i Hellerup til arrangementet. Det er tredje gang arrangementet, der var organiseret af Novo Nordisk Fonden, blev afholdt.

Under arrangementet holdt tre speakers oplæg om årets tema. 2017-modtageren af Novo Nordisk Fondens Forskningsprogram i Sygepleje, professor Helle Terkildsen Maindal, holdt oplæg om sit forskningsprogram, og de syv stipendiemodtagere holdt hvert et kort oplæg om deres forskningsprojekter. De blev efterfølgende fejret med diplom og blomster.

Se navnene på de seks stipendiemodtagere og læs om deres projekter nedenfor:

Modtagere af ph.d.-stipendier 2017

Trine M. Nielsen

Projekttitel: Perspektiver på og optimering af medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom: En undersøgelse med aktiv involvering af patient repræsentanter.

Projektbeskrivelse: Manglende adherence til multi-farmakologisk behandling øger risikoen for sygelighed, dødelighed og indlæggelse hos patienter med kronisk nyresygdom. Formålet med dette projekt er, at udforske patienters og sundhedsprofessionelles perspektiver på medicin adherence og bruge denne viden til at designe og afprøve en intervention til optimering af medicin adherence. Det overordnede formål vil blive undersøgt gennem tre delstudier:

-Et systematisk review af kvalitative studier

-Et eksplorativt kvalitativt studie

-Et randomiseret feasibility studie

Projektet er betinget af aktiv involvering af patient repræsentanter. Dette vil hjælpe os med at indfange patient vigtige behov og bekymringer med relevans for medicin adherence. Derudover vil det give os mulighed for at opnå indsigt i fordele og barrierer forbundet med aktiv involvering af patienter i forskning.

Forskningsinstitution: Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet

 

Mahdi Shamali

Projekttitel: Familielivet med hjertesvigt: Et internationalt studie med fokus på familie funktion, familie sundhed og social støtte fra sygeplejersker.

Projektbeskrivelse: Projektets formål er at undersøge aspekter af familiefunktion, familie sundhed og social støtte blandt patienter med hjertesvigt og deres pårørende. Formålet vil blive undersøgt gennem tre individuelle studier: Studie I undersøger sammenhænge mellem hjertesvigt patienters og pårørendes opfattelser af familiefunktion, familie sundhed og social støtte i Danmark. Studie II fokuserer på oplevelser af familiens funktion i hverdagen med hjertesvigt, blandt iranske familier, der bor i Danmark. Studie III er en international spørgeskemaundersøgelse der beskriver familiefunktion, familiesundhed og social støtte blandt danske, islandske og iranske patienter med hjertesvigt og deres familie. Projektet forventes at kunne bidrage med vigtig viden der kan supplere den eksisterende patientpleje i forhold til sammenhænge mellem familiefunktion og familiesundhed.

Forskningsinstitution: Syddansk Universitet, Klinisk institut

 


Mette Elkjær

Projekttitel: Readmission rate and quality of life among elderly patients who are acutely admitted and receive homecare.

Projektbeskrivelse: Formålet med dette projekt er, at opnå nuanceret viden om livskvalitet og genindlæggelser blandt ældre mennesker der modtager hjemmehjælp og som bliver akut indlagt i en fælles akutmodtagelse (FAM). Ældre er ofte udsat for funktionsnedsættelse og 2/3 af ældre over 75år, der behandles akut i FAM, modtager en eller anden form for hjemmehjælp.  Dette projekt består af tre delstudier, der forsøger at besvare:

-Er der en association mellem det at modtage hjemmepleje og genindlæggelsesraten blandt ældre mennesker, der er akut indlagt?

-Hvordan påvirker det at modtage hjemmehjælp livskvaliteten hos ældre mennesker, der indlægges akut?

-Hvordan påvirker en genindlæggelse oplevelsen af livskvaliteten hos ældre mennesker, der modtager hjemmehjælp?

Forskningsinstitution: Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning

 

 

Modtagere af postdocstipendier 2017


Trine Bernholdt Rasmussen

Projekttitel: Continuity of care, adherence to treatment and self-reported health after PCI.

Projektbeskrivelse: På trods af det store antal patienter der hvert år får foretaget ballonudvidelse af deres kranspulsårer (PCI), har kun få studier undersøgt patientens erfaringer med behandling og pleje i overgangen mellem sektorer. CONCARD-PCI undersøger blandt andet hvordan patienten oplever kommunikationen mellem fagprofessionelle, organisering af behandlings- og rehabiliteringsforløb og tilstrækkelighed af information. Dernæst undersøges om disse faktorer har betydning for patientens fremtidige helbred og sundhedsydelse-forbrug.

Dette er original og nyttig viden som kan anvendes til at optimere patientforløbet under og efter PCI behandling med henblik på at mindske de negative menneskelige konsekvenser og nedbringe de samfundsøkonomiske omkostninger.

Forskningsinstitution: Herlev og Gentofte Universitetshospital, Hjertemedicinsk Afdeling.

 


Ellen Moseholm Larsen

Title: Becoming and being a mother living with HIV – a nationwide, longitudinal mixed methods study.

Aim: To investigate psychosocial outcomes and experiences of women living with HIV (WLWH) in Denmark during pregnancy and early motherhood.

Methods: This is a nationwide longitudinal convergent mixed methods study consisting of a quantitative survey study (study I) and a qualitative interview study (study II), and a mixed methods analysis. Pregnant WLWH are consecutively identified at one of the centres treating WLWH in Denmark. Data is collected prospectively throughout the pregnancy – postpartum trajectory using standardized questionnaires and semi-structured interviews.

Perspectives: Understanding the experience of WLWH during pregnancy and early motherhood is important because of the significance of maternal well-being on child outcomes, the mother-child relationship, and early intervention opportunities.

Research Instiution: Hvidovre Universitetshospital

 


Mette Due-Christensen

Projekttitel: Developing and testing an intervention to support positive adaptive strategies in adult onset type 1 diabetes – patients and health care professionals as co-designers.

Projektbeskrivelse: En diagnose med Type 1 diabetes (T1D) i voksenalderen er ofte ledsaget af psyko-sociale udfordringer, som kan påvirke hverdagslivet negativt og resultere i suboptimal håndtering af diabetes og dårlig blodsukkerregulering, som markant øger risikoen for invaliderende følgesygdomme og tidlig død.

Formålet med forskningsprojektet er derfor at:

-Udvikle og teste redskaber til voksne med nydiagnosticeret T1D

-Integrere disse redskaber i et forskningsbaseret bio-psyko-socialt program

-Teste programmets gennemførlighed og udvikle en protokol til et efterfølgende effekt studie

Det forventes, at programmet vil forbedre den tidlige indsats i sundhedsvæsnet, fremme tidlig accept og integration af sygdommen i livet og således medvirke til at forbedre hverdagslivet og reducere risikoen for følgesygdomme.

Forskningsinstitution: Steno Diabetes Center Copenhagen

 

Heidi Bergenholtz

Projekttitel: Den svære nødvendige samtale ved livets afslutning. Et kvalitativt studie af end-of-life samtaler på et akutsygehus.

Projektbeskrivelse: Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge samtaler ved livets afslutning på sygehuset. Dette både ud fra de sundhedsprofessionelles-, patientens- og de pårørendes oplevelser. Store beslutninger skal tages, men i Danmark er der ikke tradition for, at disse samtaler udføres systematisk. Viden om med hvem man skal snakke, hvornår i et sygdomsforløb, samt med hvilket indhold disse samtaler skal have, er mangelfuld.

Projektet vil inddrage flere forskellige metoder. Først vil fortællingen om den nuværende praksis med samtaler ved livets afslutning blive undersøgt. Herefter vil en oversættelse af et screeningsredskab som kan hjælpe de sundhedsprofessionelle med at identificere patienter med palliative behov blive udført. Patienter og pårørende vil også blive interviewet om deres ønsker til samtalen; for afslutningsvist at kunne udvikle et samtaleredskab til hjælp ved livets afslutning

Forskningsinstitution: Holbæk Sygehus, Medicinsk og Kirurgisk Afdeling & REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Fra venstre ses formand for Komite for Sygeplejeforskning Kirsten Lomborg, herefter stipendiemodtagerne; Mette Elkjær, Mette Due-Christensen, Ellen Moseholm Larsen, Mehdi Shamali, Trine Bernholdt Rasmussen, Trine M. Nielsen og Heidi Bergenholtz.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close