Ansøg om midler

Stipendiemodtagere fejret ved Sygeplejefaglig Dag

Det seneste års modtagere af Novo Nordisk Fondens stipendier inden for sygepleje blev torsdag fejret og fik officielt overrakt deres stipendier. I midten er det Kirsten Lomborg, formand for Novo Nordisk Fondens Komite for Sygeplejeforskning.

Det seneste års modtagere af Novo Nordisk Fondens stipendier inden for sygepleje blev torsdag fejret og fik officielt overrakt deres stipendier. Det skete som en del af arrangementet Sygeplejefaglig Dag 2019, hvor temaet var ”Fundamentals of Care”.

Godt 150 sygeplejersker, professorer og forskere inden for sygepleje deltog i arrangementet i Novo Nordisk Fondens lokaler i Hellerup.

Som en del af dagen holdt det seneste års modtagere af fondens ph.d.- og postdocstipendier inden for sygeplejeforskning alle et kort oplæg om deres forskningsprojekter i løbet af dagen.

Kirsten Lomborg, formand for Novo Nordisk Fondens Komite for Sygeplejeforskning, der har udvalgt bevillingsmodtagerne, sagde:

”Det er vigtigt, at vi fejrer årets stipendiemodtagere, der indsender virkelig fine ansøgninger til os. Ved at give dem en stemme her i dag ønsker vi samtidig at udbrede kendskabet til den sygeplejeforskning, der bedrives.”

Efter deres oplæg blev stipendiemodtagerne fejret med blomster og diplomer, inden dagen blev afsluttet med en reception.

Se navnene på de seks stipendiemodtagere og læs om deres projekter nedenfor:

Modtagere af ph.d.-stipendier:

Anette Juel Kynde
Ph.d.-studerende

Projekttitel
Co-designing web-based psychoeducational resources for relatives of people with suicidal behaviour

Projektbeskrivelse
This PhD study aims to co-develop supportive psychoeducational web-based resources for relatives of people with suicidal behaviour. The study consists of three parts.
1) Integrating studies exploring relatives’ experiences of caring for people with suicidal behaviour using a meta-ethnographic approach. 2) Co-constructing video-recorded interviews with parents of young people with suicidal behaviour. Interviews will be re-recorded with actors recapturing the story and edited into clips for publication on the website.
3) Developing the website through workshops with parents of young people (userpanel), professionals and researchers. Workshops will be audio recorded and users’ influence on these co-developing processes will be explored.        

Forskningsinstitution
Kompetencecenter for Relationer og Deeskalering, Psykiatrien Region Sjælland


Cathrine Bell
Cand.scient.san, sygeplejerske, ph.d.-studerende

Projekttitel
A Multidisciplinary Outpatient Pathway for Multimorbid Patients

Projektbeskrivelse
Multisygdom er kendetegnet ved to eller flere samtidige kroniske sygdomme. Hver fjerde dansker lever i dag med multisygdom, men antallet er stigende i takt med, at levealderen stiger. Multisyges hverdag kan indbefatte mange behandlinger og kontakter til sundhedsvæsenet – heriblandt ambulatoriebesøg.

På Regionshospitalet Silkeborgs Universitetsklinik for Innovative Patientforløb i samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, igangsættes nu et forskningsprojekt, der skal afdække og beskrive multisyge patienter i Danmark, som optræder med flere ambulante forløb. Derudover opsættes en innovativ struktur og organisation omkring et multidisciplinært sammedags-ambulatorieforløb for multisyge, der samler besøg, undersøgelser og behandlinger. Denne struktur testes i forhold til patienter, sundhedsprofessionelle og ressourceforbrug.

Forskningsinstitution
Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt.
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet


Pia Krause Møller
RN, MPH, PhD Student

Projekttitel
PRO-MR-RT Systematic web-based patient-reported outcome measures for a personalized, patient-centered symptom management and clinical assessment of pelvic toxicity to magnetic resonance radiation therapy

Projektbeskrivelse
I oktober 2018 blev den første patient i Danmark behandlet for kræft i en høj-felts MR-accelerator. En MR-accelerator kan dagligt ud fra MR-billeder af diagnostisk kvalitet skræddersy kræftbehandlingen til dagens anatomi. Dette giver mulighed for bedre tumorkontrol og/eller færre bivirkninger.

Målet med dette Ph.d. studie er at skabe ny viden om patient-rapporterede symptomer (PRO) til MR-vejledt strålebehandling. Patienterne med kræft i bækkenområdet bedes registrere symptomer i en app, så data går direkte ind i deres journal. Studiet skal kortlægge de patientrapporterede symptomer, men også aktiv anvendelse af PRO til en mere individualiseret sygepleje. Symptommonitorering efter behandlingsforløbet skal ligeledes anvendes til at differentiere og individualisere efterforløbet efter kræftbehandling.

Forskningsinstitution
Onkologisk forskningsenhed, Onkologisk afdeling R, Odense Universitetshospital

Modtagere af postdocstipendier:

Claus Sixtus Jensen
Postdoc

Projekttitel
Individual Paediatric Early Warning System (I-PEWS) – Does systematic incorporation of nurses clinical judgment in a Paediatric Early Warning System improve detection of clinical deterioration in hospitalised paediatric patients

Projektbeskrivelse
Symptoms of critical illness in children can be uncharacteristic or nonspecific and thus, it is important to acknowledge and act on the often discreet signs of critical illness. Nurses’ bedside observations are therefore essential because their observations are the first step in identifying signs of clinical deterioration. Paediatric early warning systems (PEWS) can alert staff to children at risk of deterioration and facilitate a prompt response. PEWS is based upon physiological parameters and does not make much room for individual clinical assessment. The overall aim with this project is to evaluate a new individual PEWS (I-PEWS) which incorporate nurses’ clinical assessment on the number of children experiencing unplanned transfers to a higher level of care.

Forskningsinstitution
Aarhus Universitet, Center for Akutforskning


Ulla Riis Madsen
,
Postdoc, PhD, MPH, Sygeplejersk

Projekttitel
Hvad er der at håbe på hvis såret ikke hele –  Palliation og rehabilitering til mennesker i risiko for amputation af ben på grund af kroniske sår.

Projektbeskrivelse
Dette projekt skal undersøge, om rehabiliterende og pallierende indsatser kan forbedre livskvaliteten for patienter med kroniske sår på fødder/ben. Behandling af sår på fødder og ben kan trække ud i måneder og år, hvor både såret, men også behandlingerne kan virke invaliderende i en sådan grad, at det går alvorligt ud over livskvaliteten. Samtidig er patienterne, på grund af udbredt åreforkalkning, i høj risiko for både amputation og død. Rehabiliterende og pallierende indsatser vil potentielt kunne støtte dem til at leve det liv, de ønsker, imens de gør det, dels hjælpe dem til at forberede sig på en eventuel amputation og slutning af livet.

Forskningsinstitution
Projektet udføres på de ortopædkirurgiske sårklinikker i Region Sjælland i samarbejde med Videncenter for Rehabilitering og Palliation, REHPA, Syddansk universitet.


Vibeke Stenov

Postdoc

Projekttitel
Udvikling og afprøvning af en gruppeintervention faciliteret af sygeplejersker til at reducere diabetes-stress blandt voksne med type 1-diabetes

Projektbeskrivelse
Diabetes-stress forekommer hos cirka 40% af voksne med type 1-diabetes blandt andet grundet den byrde, det kan være at håndtere sygdommen i hverdagen. Voksne med diabetes-stress har lavere livskvalitet og højere langtidsblodsukker sammenlignet med voksne uden diabetes-stress. Forskning viser at støtte til de bekymringer man kan have, kan øge livskvaliteten hos voksne med diabetes. Det er dog uklart hvilke metoder, der bedst reducerer diabetes-stress og hvordan metoderne bedst implementeres i praksis. Eksisterende interventioner udviklet til at reducere diabetes-stress, er endnu ikke målrettet en dansk kontekst.
Formålet med projektet er at identificere og udvikle metoder til at reducere diabetes-stress hos voksne med type 1-diabetes som en integreret del af diabetesbehandlingen i Danmark. Derudover at undersøge egnede faciliterings og kompetenceudviklingsstrategier for sundhedsprofessionelle, der varetager støtten til voksne med diabetes-stress.

Forskningsinstitution
Diabetes Management Forskning, Steno Diabetes Center Copenhagen

Yderligere information

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, [email protected]