menu

To nordisk fonde støtter netværk inden for en nobelprisvindende teknologi

23 jan
2018

Det nye netværk, kaldet CryoNet, vil samle eksperter i kryo-elektronmikroskopi fra universiteter i Aarhus, København, Stockholm og Umeå. Et dansk-svensk partnerskab bestående af Novo Nordisk Fonden og Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse finansierer netværket. Hver fond har bevilget €1 million over 4 år til CryoNet.

Begge fonde har tidligere uddelt bevillinger til kryo-elektronmikroskopi-platforme i Danmark og Sverige. Gennem støtten til CryoNet ønsker fondene at integrere platformene for at fremme samarbejde og vidensdeling på tværs af de nationale grænser. Ét vigtigt mål er at bidrage til at etablere moderne kryo-elektronmikroskopi som en hjørnesten i nordisk life-science-forskning.

Kryo-elektronmikroskopi er en kraftfuld metode til med høj detaljegrad at visualisere den tredimensionelle struktur af proteiner i deres naturlige tilstand. Proteiner er opbygget af aminosyrer, der er sat sammen som perler i en halskæde. Aminosyrernes rækkefølge og egenskaber giver hver type protein sin unikke tredimensionelle struktur og gør det i stand til at interagere med andre molekyler med en kompatibel struktur og derved udføre sine funktioner.

Ved at beskrive strukturerne af proteiner kan forskere bedre forstå og vigtige biologiske spørgsmål omkring sundhed og sygdom og bruge denne information til at udvikle ny medicin.

De universiteter, der deltager i CryoNet, vil udveksle forskere for hurtigt at kunne integrere og dele nye metoder og ny viden. CryoNet vil også tilbyde uddannelse i kryo-elektronmikroskopi og arrangere åbne kurser og seminarer til glæde for forskermiljøerne både i og uden for den nordiske region.

Birgitte Nauntofte, CEO i Novo Nordisk Fonden, siger: “Vi har indgået et lovende partnerskab med Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse i lanceringen af CryoNet. Kryo-elektronmikroskopi har åbnet nye muligheder for at forstå proteiners opbygning og funktioner. Gennem støtte til etablering af det nye dansk-svenske netværk ønsker vi at fremme samarbejde og vidensdeling og derigennem styrke forskning og uddannelse inden for kryo-elektronmikroskopi i Norden.”

Göran Sandberg, administrerende direktør i Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse, siger: “Ved at samle de danske og svenske højborge for kryo-elektronmikroskopi vil CryoNet skabe en vigtig ramme for at udveksle forskere, viden og idéer på tværs af disse lande. Gennem dette netværk af førende strukturbiologer – og gennem vores samarbejde med Novo Nordisk Fonden – ønsker vi både at fremme forskningssamarbejdet over grænserne og i væsentlig grad at skabe grobund for forskning på det højest mulige niveau.”

Om Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse

Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse blev grundlagt i 1917. Fondens formål er at støtte svensk grundforskning og uddannelse, som gavner Sverige, hovedsageligt inden for medicin, teknologi og naturvidenskab. Fonden opnår denne målsætning gennem at give bevillinger til fremragende forskere og specifikke projekter. Siden 1917 har fonden uddelt SEK 25 milliarder i bevillinger til forskning og uddannelse, hvoraf SEK 1,8 milliarder er blevet uddelt årligt de seneste år. Dette gør fonden til den største private bidragyder til den svenske forskning – og til én af de største i Europa.

Yderligere oplysninger

Carina Dahlberg, Science Communicator,
Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse, tlf. +46 70 273 68 50, carina.dahlberg@wfab.se

Christian Mostrup Scheel, Senior Press Officer,
Novo Nordisk Fonden, tlf.: +45 3067 4805, cims@novo.dk

En ny dansk-svensk forskningsalliance vil opnå større indsigt i, hvordan biologiske molekyler ser ud og agerer. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse vil forskere fra fire universiteter i Danmark og Sverige gå sammen om at skabe et nordisk netværk inden for kryo-elektronmikroskopi, hvis udviklere fik Nobelprisen i Kemi i 2017.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close