menu

Bandim health project

Sundhedsinterventioner i Afrika

Siden 1978 er godt 90.000 mennesker i den vestafrikanske stat Guinea-Bissau som en del af Bandim Health Project blevet registreret i et demografisk overvågningssystem. Flere end 150 lokale assistenter foretager regelmæssige besøg i alle huse i seks forstæder til hovedstaden Bissau og indsamler oplysninger om helbred, sygdomme, vaccinationer, amning osv. Det primære fokus er på kvinder og børn. Landet er et af verdens fattigste.

Den grundige registreringsproces er kernen i Bandim Health Project. Registreringen giver en unik mulighed for at studere de befolkningsmæssige virkninger af nye sundhedsinterventioner såsom indførelse af nye vacciner, A-vitamin tilskud eller distribution af myggenet til at forhindre malaria. Forskningen fra projektet har ført til flere opsigtsvækkende opdagelser. Et af de vigtigste resultater var, at en ny mæslingevaccine, der anvendtes i lavindkomstlande, var forbundet med en stor stigning i dødeligheden blandt piger. Denne opdagelse førte til, at vaccinen blev trukket tilbage.

Projektet ledes af antropolog, dr.med. Peter Aaby, der sammen med en international forskergruppe har gennemført højt kvalificeret forskning om bl.a. vacciner og immunitet. Samtidig har han fået uddannet adskillige af landets egne læger til forskere, hvoraf flere har erhvervet deres ph.d.-grad i Danmark.

Novo Nordisk Fonden har siden 2002 bevilget i alt DKK 14,25 mio. til Bandim Health Project, senest DKK 2 mio. i perioden december 2011-december 2014 med det formål at langtidssikre de unikke registreringsdata fra projektet. Fonden har i flere omgang støttet Peter Aaby med et forskningsprofessorat – seneste bevilling udløber i 2014. Bandim Health Project modtager desuden støtte fra bl.a. Udenrigsministeriet (Danida), EU, Danmarks Grundforskningsfond og en række andre private fonde.

14.25
Novo Nordisk Fonden har siden 2002 støttet Bandim Health Project med DKK 14,25 mio.
Link
Bandim Health Project hjemmeside
Yderligere information

Maj Leth-Espensen,
Project Officer: Education and Outreach,
Novo Nordisk Fonden,
mjlt@novo.dk

Ansøgningsinfo
Beslutning om tildeling af bevillinger til enkeltsatsninger træffes af Novo Nordisk Fonden på baggrund af indsendt ansøgning.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close