menu

Naturfagsmaraton

Kreativt undervisningsforløb

Naturfagsmaraton er et landsdækkende, kreativt 10-ugers undervisningsforløb målrettet elever og lærere i grundskolens 5. og 6. klasse i faget natur/teknologi, hvor eleverne skal finde løsninger på 10 åbne opgaver. Opgaverne dækker hvert år bredt emner inden for naturvidenskab: biologi, fysik, kemi, geografi og teknologi. Eleverne får her mulighed for at være innovative, bruge deres faglige viden og samarbejde.

Som afslutning mødes skoleklasserne i de enkelte kommuner for at konkurrere om de bedste opgaveløsninger, vise deres opfindelser frem og lade sig inspirere af andre børns løsninger på samme opgave.

Formålet med konkurrencen er at udvikle elevernes opfindsomhed og innovationskompetencer samt øge deres interesse for og glæde ved naturvidenskab og teknologi. Forløbet giver samtidig natur- og teknologilærere inspiration til at arbejde med innovative opgaver i undervisningen.

Novo Nordisk Fonden har bevilget DKK 6,55 millioner over tre år til Naturvidenskabernes Hus til videreudvikling af Naturfagsmaraton.

Novo Nordisk Fondens bevilling går til at udvikle konceptet, herunder at udbrede kendskabet til konkurrencen med henblik på at få endnu flere deltagere de kommende år og udvikle nye innovative opgaver.

Birgitte Nauntofte, CEO i Novo Nordisk Fonden, siger:

– Innovation inden for naturvidenskab og teknologi er noget af det, Danmark skal leve af i fremtiden. Med bevillingen til Naturfagsmaraton ønsker Novo Nordisk Fonden at medvirke til at fremme børns opfindsomhed, inspiration og viden inden for naturvidenskab og teknologi og stimulere dem til på længere sigt at vælge en karriere inden for disse områder.

Konkurrencen blev første gang afholdt i 2004.

6.55
Fonden har bevilget DKK 6,55 millioner over tre år til Naturvidenskabernes Hus til videreudvikling af Naturfagsmaraton.
Link
Naturfagsmaraton hjemmeside
Yderligere information

Maj Leth Espensen,
Senior Project Officer – Education and Outreach,
Novo Nordisk Fonden,
mjlt@novo.dk

Ansøgningsinfo
Beslutning om tildeling af bevillinger til enkeltsatsninger træffes af Novo Nordisk Fonden på baggrund af indsendt ansøgning.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close