menu
https://novonordiskfonden.dk/en/grants/novo-nordisk-fondens-naturvidenskabelige-gymnasielaererpris/

Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris

Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris

Area
Education and Outreach
Place of research
Denmark
Amount
DKK 250.000
Call opens
March
18
2020
Deadline
November
27
2020, 12PM (CET)
Apply
Call opens
18 Mar 2020
Deadline
27 Nov 2020, 12PM (CET)
Amount
DKK 250.000
Announcement of results:
March 24, 2021
Apply

Formål

Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats indenfor naturvidenskabelig undervisning på ungdomsuddannelserne.

Forudsætninger

Prisen er rettet mod lærere i danske gymnasier. Gymnasielærere, der underviser i de naturvidenskabelige fag kan komme i betragtning. Det vil sige:

  • astronomi
  • biologi
  • bioteknologi
  • fysik
  • geovidenskab
  • kemi
  • matematik
  • naturgeografi
  • teknikfag
  • teknologi

Hovedkriteriet er, at kandidater har leveret en særlig undervisningsindsats inden for et eller flere af disse fag. I udvælgelsen lægges der endvidere vægt på, at kandidater:

  • Skaber interesse og motivation for naturvidenskab og teknologi blandt unge
  • Udvikler, anvender og videndeler inspirerende naturvidenskabelige undervisningsmetoder
  • Deltager aktivt i udadrettede naturfagsaktiviteter og/eller indgår i samarbejder på tværs af fag eller uddannelsestrin
  • Bidrager til at fremme et stimulerende naturfagligt miljø, der kvalificerer kolleger

Alle kriterier behøver ikke være mødt, for at en indstillet lærer kan tages i betragtning.

Elever, forældre og kolleger kan komme med forslag til kandidater, men indstillingen skal foregå via den pågældende lærers rektor eller skolebestyrelse. En eller flere lærere samt teams på op til tre personer fra samme skole kan indstilles. Hvis prisen gives til et team, modtager hver prismodtager DKK 25.000.

Den indstillede lærer skal være indforstået med at blive indstillet. Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris kan ikke modtages af gymnasielærere fra samme gymnasium i de følgende fire år efter prismodtagelse, men tidligere indstillede kandidater, der ikke har modtaget prisen, må gerne genindstilles.

Indstil lærer til Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris.

Deadline for indstillinger er den 27. november 2020 kl. 12.00

Prismodtagere besluttes efter evaluering af en komite nedsat af Novo Nordisk Fonden.

Støtte

Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris uddeles årligt og er delt i to priser; en til en gymnasielærer øst for Storebælt og en til en gymnasielærer vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på DKK 250.000 bestående af en personlig hæderspris på DKK 50.000 og DKK 200.000 til gymnasiet. Andelen, som tilfalder gymnasiet, skal anvendes til udvikling af den naturvidenskabelige undervisning (fx indkøb af eksperimentelt udstyr, opgradering af lokaler/inventar, ekskursioner eller efteruddannelse). Deltagelse og ophold ved Big Bang konferencen 2021 for prismodtager indgår også i prisen.