Apply for grants

Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsundervisere på Læreruddannelsen

Kald åbner
24 August 2023
Kald lukker
24 November 2023 12:00pm (CET)
Tidspunkt for offentliggørelse
Marts 2024
Tilbagevendende kald
August 2024

Formål

Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats med at uddanne og kvalificere landets fremtidige naturfaglige grundskolelærere.

Om bevillingen

Beløb

DKK 250.000

Komite

Committee on the Novo Nordisk Foundation Teaching Prizes

Kontakt

For bevillingsforespørgsler
Jacob Hansen
Senior Grant Lead
[email protected]

Forudsætning

Prisen er rettet mod undervisere på de danske professionshøjskolers læreruddannelser. Undervisere inden for fagblokken naturfag kan komme i betragtning. Det vil sige undervisere i undervisningsfagene:

  • Natur/teknologi
  • Fysik/kemi
  • Biologi
  • Geografi
  • Matematik

Hovedkriteriet er, at kandidater har leveret en særlig indsats inden for et eller flere af disse undervisningsfag. I udvælgelsen lægges der endvidere vægt på, at kandidater:

  • Uddanner, kvalificerer og motiverer fremtidige naturfagslærere.
  • Udvikler, anvender og videndeler inspirerende naturfagsdidaktiske metoder.
  • Indgår i samarbejder på tværs af fag eller uddannelsestrin.
  • Bidrager til at fremme et stimulerende naturfagligt miljø, der kvalificerer studerende og kolleger.

Alle kriterier behøver ikke at være mødt, for at en indstillet underviser kan tages i betragtning.

Lærerstuderende og kolleger kan komme med forslag til kandidater, men indstillingen skal foregå via uddannelsesleder, dekan eller rektor på den enkelte professionshøjskole.

Der må gerne indstilles flere kandidater til Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsundervisere på Læreruddannelsen fra samme professionshøjskole, og tidligere indstillede kandidater, der ikke har modtaget prisen, må gerne genindstilles.

Deadline for indsendelse af indstillinger er 24. november 2023 kl. 12.00

Prismodtagerne udvælges af Komite for Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser og vil blive kontaktet direkte i løbet af februar 2024. Priserne overrækkes ved årets Big Bang Konference.

Støtte

Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsundervisere på Læreruddannelsen uddeles årligt. Prisen består af en sum på DKK 250.000, herunder en personlig hæderspris på DKK 50.000 og DKK 200.000 til professionshøjskolen. Andelen, som tilfalder professionshøjskolen, skal anvendes til udvikling af den naturfaglige undervisning (fx indkøb af eksperimentelt udstyr, ekskursioner, opgradering af lokaler/inventar eller udviklingsprojekter). Deltagelse og ophold til Big Bang konferencen 2024 for prismodtager indgår også i prisen.

Listings

Grant listings

All the projects we have funded are listed here. You can customise your search by grant year and category and use free text search.
GRANT

Managing a grant

Read more about how to manage a grant and what general information you need as a grant holder.