Beskrivelse af iGEM (se officiel hjemmeside for mere information)
International Genetically Engineered Machine (iGEM) Foundation er en uafhængig, non-profit organisation dedikeret til at fremme syntetisk biologi, uddannelse og konkurrence, udvikling af et åbent samfund samt samarbejde. Dette gøres ved at fremme et åbent og samarbejdsvilligt fællesskab med venskabelig konkurrence.
iGEM’s største aktivitet er iGEM konkurrencen, som giver studerende mulighed for at skubbe til grænserne inden for syntetisk biologi ved at håndtere hverdagens problemer, som verden står overfor. Tværfaglige hold, primært bestående af universitetsstuderende, samarbejder om at designe, bygge, teste og måle deres helt eget system ved hjælp af udskiftelige biologiske dele og standard molekylærbiologiske teknikker.
Hvert år dedikerer næsten 6.000 deltagere deres sommer til iGEM, hvorefter de alle mødes om efteråret for at præsentere deres projekter og for at konkurrere ved den årlige Giant Jamboree.
Deadlines for tilmelding: se officiel hjemmeside
Hvem kan søge
Konkurrencen henvender sig til universitetsstuderende inden for teknologi, bioteknologi og naturvidenskab. De respektive danske universiteter med uddannelser inden for genteknologi og syntetisk biologi står for udvælgelse af hold til iGEM og kan hver indstille ét hold til at modtage støtte af Fonden om året.
Novo Nordisk Fonden støtter årligt iGEM hold med op til DKK 200.000 per universitet til udgifter relateret til deltagelse i iGEM konkurrencen og Giant Jamboree.
Ansøgningsproces
Ansøgningen indsendes som en samlet pdf fil til Novo Nordisk Fonden; Grant Specialist, Camilla Stensgaard Andersson, [email protected]
Ansøgningen skal indeholde:
- Letter of support fra det pågældende universitets dekan eller institutleder
- en kort præsentation af iGEM holdet
- en projektbeskrivelse (1-2 sider)
- et budgetoverblik: se template
Deadline: 16 April 2023
Ansøgere vil blive underrettet umiddelbart efter deadline.
Ansøgere skal være opmærksomme på fondens Vilkår for Bevillingsmodtagere.