Bioteknologi med fagdidaktik
Målgruppe
GymnasielærereFag
BioteknologiNiveau
AKursusudbyder
Biotekundervisere i DanmarkBeskrivelse
Bioteknologi er et etableret fag i gymnasiet med sin egen faglige identitet, men kun få erfarne biotekundervisere har været på et fagdidaktisk kursus i bioteknologi. På baggrund af fagkonsulentens opfordring udbyder BID nu et fagdidaktisk kursus for gymnasielærere, hvor vi kan mødes og indgå i en faglig dialog om fagets rammer, udfordringer og muligheder. Målgruppen er gymnasielærere, der tidligere har gennemført pædagogikum.Dette todageskursus vil fokusere på de didaktiske principper, der ligger til grund for den daglige undervisningspraksis.
På kurset kommer vi bredt rundt i den moderne fagdidaktik. Der vil være oplæg og workshop om Undersøgelsesbaseret Naturfagsundervisning (UBNU/IBSE) af Mårten Flø Jørgensen fra LIFE. Derudover vil Jonas Niemann, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU, holde oplæg og workshop om redidaktisering af laboratorieforsøg. Disse oplæg og workshops giver dig inspiration til at redidaktisere egne forløb og forsøg.
Det fagdidaktiske kursus inddrager både den mundtlige og skriftlige dimension - fra det enkelte modul til progression fra 1g til 3g. I den forbindelse vil der være besøg af fagkonsulenten og opgavekommissionen, ligesom der vil være oplæg om træning af elevernes kompetencer i begge dimensioner i den daglige undervisningspraksis
Målet er at alle kursusdeltagere får materiale med hjem, der kan anvendes direkte i den daglige undervisning.