Ansøg om midler

Undersøgende matematikundervisning og styrket matematikdidaktisk fagteamsamarbejde

Ansøgningsrunde åbner
3 juni 2024
Ansøgningsrunde lukker
9 oktober 2024 2:00pm (CET)
Svar til ansøger
Januar 2025
Se alle kurser
Kontakt
[email protected] (forventet svartid er 1-3 uger)
Om Efteruddannelsespuljen (læs før du søger):
Send ansøgning

Titel

Undersøgende matematikundervisning og styrket matematikdidaktisk fagteamsamarbejde

Målgruppe

Grundskolelærere

Fag

Matematik

Niveau

1-2, 3-4, 5-6, 7, 8, 9, 10

Kursusudbyder

Københavns professionshøjskole

Beskrivelse

Målet for kurset er, at deltagerne
- udvikler didaktiske greb til den undersøgende matematikundervisning og kan lede en inkluderende klassesamtale med fokus på at fællesgøre undervisningens faglige pointer.
- udvikler en struktur for fagdidaktisk fagteamsamarbejde med et fælles fokus på udvikling af matematikundervisning.
- laver en konkret årsplan for undersøgende matematikundervisning og for udviklingsarbejdet i fagteamet.

Undersøgende matematikundervisning
Undersøgende matematikundervisning er meningsfuldt for eleverne, men kan være udfordrende både at planlægge og facilitere i praksis. På kurset studerer vi i fællesskab undersøgende tilgange til matematik gennem afprøvninger, observation og refleksion.
Kurset tilbyder udvikling af en struktur for undersøgende matematik gennem teoretiske værktøjer og fællesstudier af elevers læring og matematikfagligt indhold. Vi inviterer til åben lektion, hvor vi skal observere elevers læring i det undersøgende arbejde og reflektere over, hvilke didaktiske greb som understøtter og udfordrer eleverne i deres strategivalg og matematiske tænkning. Vi arbejder med, hvordan man gennem den undersøgende tilgang kan give alle elever deltagelsesmuligheder i matematikundervisningen. Bl.a. ved at undersøge lærerrollen i iscenesættelse af undersøgende aktiviteter i forbindelse med elevernes selvstændige arbejde og ved facilitering af en inkluderende klassesamtale, hvor de faglige pointer træder tydelig frem og fællesgøres i klassen. Som fagteam udvikler I sammen konkrete årsplaner med et stærkt fokus på undersøgende matematik.

Fagteamsamarbejde
At udvikle undervisning kan man ikke gøre alene, derfor er det faglige fællesskab omkring undervisningen helt central. Vi arbejder med, hvordan I kan bruge hinanden til at undersøge nye undervisningstiltag og sikre sammenhængen mellem elevers læring og den undersøgende matematikundervisning.
Kurset tilbyder en tilgang til det fagdidaktiske fagteamsamarbejde, hvor matematiklærere i fællesskab udforsker konkrete didaktiske greb i facilitering af undersøgende matematikundervisning. Vi arbejder med en struktur for fagteamsamarbejde, hvor fokus er på den kontinuerlige udvikling af matematikundervisning – for den enkelte og hele teamet. Vi arbejder med at lave konkrete årsplaner for fagteamets samarbejde med stærk fokus på udvikling.

Organisering
Vi anbefaler, at man deltager på kurset som fagteam på en måde, der er meningsfuld i forhold til skolens organisering. Kurset forsøger at etablere rammerne for et sammenhængende udviklingsforløb for fagteams, som understøtter fagteamets samarbejdet om udvikling af undersøgende matematikundervisning. Kurset er derfor organiseret med et indledende arbejdsseminar på tre dage, implementering og afprøvning i praksis og to opfølgende og videreudviklende kursusdage.

Kursusafgift er inklusive tre-dages internat på kursusdag 1-3.

Kursuselementer

Laboratorieøvelser / Eksperimenter, Mono-faglig undervisning, Problem-baseret læring / Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (UBNU), Interesse / Motivation , Talent / Fagligt udfordrerede / Differentieret undervisning, Sprog / Kommunikation / Samarbejde, Diversitet / Ligestilling / Inklusion

Undervisere

Lektor Martin Storm Andersen, lektor Louise Laursen Falkenberg, lektor Ida Redder Honoré

Kursusdage

27 august 2025
28 august 2025
29 august 2025
20 september 2025
3 november 2025

Region

Hovedstaden

Sted

Annonceres senere på kursusudbyders webside.

Deadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder

1 juni 2025

Link til kursusudbyder

https://www.kp.dk/