Ansøg om midler

Biodiversitet i bevægelse – klimaets konsekvenser i en global kontekst

Ansøgningsrunde åbner
13 juni 2025
Ansøgningsrunde lukker
23 oktober 2025, kl. 14
Svar til ansøger
December 2025
Se alle kurser
Kontakt
[email protected] (forventet svartid er 1-3 uger)
Om Efteruddannelsespuljen (læs før du søger):

Titel

Biodiversitet i bevægelse – klimaets konsekvenser i en global kontekst

Målgruppe

Grundskolelærere

Fag

Biologi, Geografi

Niveau

7, 8, 9

Kursusudbyder

Københavns Professionshøjskole (KP), Center for undervisningsmidler (CFU)

Beskrivelse

Rødgranen er på tilbagetog i danske skove, mens fugle, insekter og plantearter flytter nordpå. Samtidig ændres dyrkningsmønstre i Afrika, Asien og Sydamerika som følge af tørke, temperaturstigninger og forandrede nedbørsmønstre. Det globale landbrug og de geopolitiske vilkår for fødevareproduktion får direkte betydning for både biodiversitet og levevilkår. Den udvikling er omdrejningspunktet for dette kursus.

Kurset kobler faglig læsning og forskningsbaseret viden med praktisk undersøgende arbejde. Vi arbejder med forskningsartikler og anvender digitale værktøjer, herunder AI, til at udvikle undervisningsmaterialer, der bringer autentisk forskning ind i klasselokalet. Undervisningen tilrettelægges, så den understøtter fagene biologi og geografi samt elevernes sproglige og undersøgelsesbaserede kompetencer.

Kurset strækker sig over to dage.

Mål:

Du opnår indsigt i aktuelle klima- og biodiversitetsforandringer med geografisk perspektiv.

Du lærer at anvende forskningsartikler og AI-værktøjer som didaktiske redskaber i biologi- og geografiundervisningen.

Du får erfaring med at udvikle undervisningsforløb, der kobler globale klimaændringer med lokale biodiversitetsforhold.

Du styrker din evne til at undervise med praksisfaglige undersøgelser i innovative forløb.

Kursuselementer

Klima / Bæredygtighed , Biodiversitet, Digital teknologi / Computationel tankegang / Kunstig intelligens, Natur / Udeliv / Feltarbejde, Laboratorieøvelser / Eksperimenter, Algoritmer / Databehandling / Matematisk modellering, Praksisfaglighed, Naturvidenskabelige erkendelser / Ny forskningsviden , Engineering / Innovation / Entreprenørskab, Evaluering / Feedback, Sprog / Kommunikation / Samarbejde

Undervisere

Anette Vestergaard Nielsen

Kursusdage

18 november 2026
19 november 2026

Region

Hovedstaden

Sted

Humletorvet 3, 1799 København V

Deadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder

22 oktober 2026