Feltarbejde i biologi
Målgruppe
GrundskolelærereFag
BiologiNiveau
7, 8, 9, 10Kursusudbyder
UCNBeskrivelse
Vil du styrke din undervisning i biologi med mere feltarbejde og praksisnær læring? På dette kursus får du både faglig viden, konkrete metoder og masser af inspiration til at inddrage naturen aktivt i din undervisning.Hver dag starter med et fagligt oplæg og videndeling, inden vi drager ud i felten. Her får du mulighed for at afprøve undersøgelsesmetoder i forskellige naturområder, lære om centrale arter og økologiske sammenhænge og reflektere over, hvordan aktiviteterne kan kobles til undervisningen i klasselokalet. Vi sætter også fokus på lærerrollen og på, hvordan du kan strukturere arbejdet med eleverne ude i naturen.
Uanset hvilke lokaliteter vi besøger, arbejder vi med centrale biologiske begreber som:
Klassifikation og systematik
Dyrs og planters levevilkår
Økologiske sammenhænge
Stofkredsløb og energistrømme
Men de forskellige biotoper har også hvert deres særkende, og derfor dykker vi ned i emner som arternes niche og indbyrdes konkurrence, biodiversitet, iltsvind og interessekonflikter – alt sammen med udgangspunkt i de biotoper, vi undersøger.
Kurset giver dig en solid faglig basis og masser af konkrete ideer og aktiviteter til undervisningsforløb – hvad enten du underviser i skoven, ved fjorden, i vandløb og sø eller lige uden for skolen. Du får også rig mulighed for at dele erfaringer og blive inspireret af andres praksis.
Ved at inddrage feltarbejde i din undervisning giver du dine elever mulighed for at opleve og forstå naturen med krop og sanser. De varierede undervisningsformer kan også bidrage til gode relationer i klassen, mere ejerskab og meningsfuldhed - og dermed motivation i undervisningen.
Kursusdagene
De første tre dage foregår på smukke Livø – en ø med åben natur, skov, landbrug og Limfjorden omkring. Her bor vi på vandrehjem og kombinerer feltarbejde i naturen omkring med laboratorieaktiviteter.
De sidste to dage besøger vi forskellige lokaliteter omkring Aalborg.
Kursuselementer
Biodiversitet, Natur / Udeliv / Feltarbejde, Laboratorieøvelser / Eksperimenter, Praksisfaglighed, Problem-baseret læring / Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (UBNU), Interesse / Motivation , Eksterne læringsmiljøerUndervisere
Marianne HaldKursusdage
Region
NordjyllandSted
Livø og området omkring AalborgDeadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder
1 juni 2026Link til kursusudbyder
https://www.ucn.dk/efteruddannelse/skraeddersyede-forlob-og-konsulentydelser/aktuelle-skraeddersyede-forlob/feltarbejde-i-biologi/