Ansøg om midler

Matematik i udskolingen – kursus for matematiklærere

Ansøgningsrunde åbner
13 august 2025
Ansøgningsrunde lukker
23 oktober 2025, kl. 14
Svar til ansøger
December 2025
Se alle kurser
Kontakt
[email protected] (forventet svartid er 1-3 uger)
Om Efteruddannelsespuljen (læs før du søger):

Titel

Matematik i udskolingen – kursus for matematiklærere

Målgruppe

Grundskolelærere

Fag

Matematik

Niveau

7, 8, 9, 10

Kursusudbyder

VIA University College

Beskrivelse

Underviser du i matematik i udskolingen? Så er dette kursus for dig. Du får ny viden og inspiration til din matematikundervisning gennem samspil med andre lærere på kurset og bliver introduceret til den nyeste forskning på feltet.

”Hvordan er det nu, jeg får lavet et boksplot i GeoGebra?” og ”Hvordan kan jeg få eleverne til at forstå procentbegrebet og brøkbegrebet?”

Vil du gerne have ny viden og inspiration til din matematikundervisning i udskolingen? Så henvender kurset sig til dig. Kurset forløber over fem dage fordelt over et semester, hvor du får mulighed for at fordybe dig, diskutere og lade dig inspirere af forskningsbaserede perspektiver og tanker om god matematikundervisning.

Undervisningens mål er at inspirere og bidrage med ny viden, som du kan anvende i din daglige matematikundervisning. De generelle tendenser i FP-prøverne vil blive inddraget løbende i undervisningen.

Med afsæt i konkrete undervisningseksempler og ideer inddrages den didaktiske forskning inden for matematik. Med andre ord vil der være et samspil mellem konkrete undervisningsideer, og hvordan disse kan begrundes didaktisk.​

Forløbet, der strækker sig over fem dage, har hver gang sit eget tema:

Hvordan støtter vi, at elever i udskolingen fortsætter med at udvikle deres regnestrategier? Fokus er på regnestrategier på tværs at matematiske emner.
Hvordan kan vi arbejde med at udvikle elevers talforståelse? Fokus er på decimaltal, procent og brøk.
Hvordan kan vi arbejde med sammenhængene mellem statistik og sandsynlighed? Fokus på det statistiske sandsynlighedsbegreb og konkrete ideer i undervisningen.
Hvordan kan vi arbejde med geometri og måling på de ældste klassetrin? Fokus er på elektroniske hjælpemidler i matematikfaget – særligt GeoGebra.
Hvordan kan vi arbejde undersøgende med matematisk modellering? Fokus er på at give ideer til matematisk modellering og ligningsløsning i udskolingen

Kursuselementer

Algoritmer / Databehandling / Matematisk modellering, Naturvidenskabelige erkendelser / Ny forskningsviden , Problem-baseret læring / Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (UBNU)

Undervisere

Pernille Ladegaard Pedersen

Kursusdage

2 september 2026
16 september 2026
7 oktober 2026
28 oktober 2026
11 november 2026

Region

Midtjylland

Sted

VIA, Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Deadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder

3 august 2026