Biologi i felten – praksisnær undervisning i naturen
Målgruppe
GrundskolelærereFag
BiologiNiveau
7, 8, 9, 10Kursusudbyder
VIA University College, Efter- og videreuddannelse (EVU)Beskrivelse
Vil du styrke din undervisning i biologi med mere feltarbejde og praksisnær læring? På dette kursus får du både faglig viden, konkrete metoder og masser af inspiration til at inddrage naturen aktivt i din undervisning.Kurset giver dig ny faglig viden, styrker dine didaktiske kompetencer og klæder dig på til at planlægge og gennemføre praksisnær biologiundervisning med naturen som læringsrum.
Du får afprøvet metoder, der kan tages direkte med hjem og bruges i din egen undervisning, og du opbygger konkrete idéer og metoder til feltbaseret undervisning, der fremmer elevernes nysgerrighed, samarbejde og forståelse for biologiske sammenhænge.
For din arbejdsplads betyder det, at du vender tilbage med inspiration og konkrete værktøjer, der kan løfte både den faglige kvalitet og det pædagogiske samarbejde.
Hver dag starter med et fagligt oplæg og videndeling, inden vi drager ud i felten. Her får du mulighed for at afprøve undersøgelsesmetoder i forskellige naturområder, lære om centrale arter og økologiske sammenhænge og reflektere over, hvordan aktiviteterne kan kobles til undervisningen i klasselokalet. Vi sætter også fokus på lærerrollen og på, hvordan du kan strukturere arbejdet med eleverne ude i naturen.
Uanset hvilke lokaliteter vi besøger, arbejder vi med centrale biologiske begreber som:
Klassifikation og systematik
Dyrs og planters levevilkår
Økologiske sammenhænge
Stofkredsløb og energistrømme
Derudover dykker vi ned i emner som arternes niche og indbyrdes konkurrence, biodiversitet, iltsvind og interessekonflikter – alt sammen med udgangspunkt i de biotoper, vi undersøger. Kurset foregår delvis i den åbne natur og kombinerer feltarbejde med laboratorieaktiviteter.
Kursuselementer
Biodiversitet, Natur / Udeliv / Feltarbejde, Laboratorieøvelser / Eksperimenter, Naturvidenskabelige erkendelser / Ny forskningsviden , Science-kapital / Naturvidenskabelig dannelseUndervisere
Oplyses senereKursusdage
Region
MidtjyllandSted
VIA, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C og naturen i Region MidtDeadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder
8 marts 2028Link til kursusudbyder
https://www.via.dk/efteruddannelse/uddannelsestilbud/kurser/biologi-i-felten-praksisnaer-undervisning-i-naturen