Ansøg om midler

Matematik med mening – teknologiforståelse, kreativitet og praksis i undervisningen

Ansøgningsrunde åbner
12. august 2026
Ansøgningsrunde lukker
27. oktober 2026, kl. 12
Svar til ansøger
December 2026
Se alle kurser
Kontakt
[email protected] (forventet svartid er 1-3 uger)
Om Efteruddannelsespuljen (læs før du søger):
Der er lukket for ansøgninger

Titel

Matematik med mening – teknologiforståelse, kreativitet og praksis i undervisningen

Målgruppe

Grundskolelærere

Fag

Matematik

Niveau

7, 8, 9, 10, 1-2, 3-4, 5-6

Kursusudbyder

Københavns Professionshøjskole (KP), Center for Undervisningsmidler (CFU)

Beskrivelse

Hvordan kan matematikundervisningen blive mere undersøgende, skabende og praksisnær? På dette todages kursus får du inspiration og konkrete værktøjer til at designe matematikforløb, hvor eleverne ikke kun arbejder med matematik som noget, der skal forstås, men også som noget, der kan bruges til at undersøge, skabe, forklare og handle i verden.

Kurset har fokus på samspillet mellem matematik, teknologiforståelse og tinkering. Gennem hands-on aktiviteter og legende, eksperimenterende arbejdsformer undersøger vi, hvordan elever kan arbejde med data, mønstre, modeller, konstruktioner, målinger, algoritmer og problemløsning på måder, hvor matematikken får en tydelig funktion.

Du bliver introduceret til tinkering som en tilgang, hvor eleverne afprøver, bygger, justerer, fejler, forbedrer og deler deres idéer undervejs. Her bliver matematikken knyttet til konkrete materialer, teknologier og problemstillinger, så eleverne får mulighed for at tænke med både hænder, hoved og fantasi.

På kurset får du mulighed for selv at eksperimentere med aktiviteter, videndele med andre matematiklærere og begynde at planlægge dine egne undervisningsforløb. Målet er, at du går hjem med idéer og redskaber til at skabe matematikundervisning, hvor teknologiforståelse og kreativitet understøtter elevernes faglige forståelse, deltagelse og handlemuligheder.

Kursuselementer

Digital teknologi / Computationel tankegang / Kunstig intelligens, Laboratorieøvelser / Eksperimenter, Algoritmer / Databehandling / Matematisk modellering, Praksisfaglighed, Problem-baseret læring / Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (UBNU)

Undervisere

Jonas Juul Hansen og Martin Thun Klausen

Kursusdage

23 august 2027
27 september 2027

Region

Hovedstaden

Sted

Humletorvet 3, 1799 København V

Deadline for tilmelding til kursus hos kursusudbyder

23 juni 2027